Første kulturpolitiske redegørelse i 25 år er vigtig for kulturlivet
11. maj 2023
Foto: Klaverfabrikken
Kulturministeriet har udsendt sin kulturpolitiske redegørelse, som er den første af sin slags i 25 år. Dansk Live hilser redegørelsen velkommen og glæder sig over det høje ambitionsniveau ministeren viser på vegne af kulturlivet.
For første gang i 25 år har kulturministeriet udformet en kulturpolitisk redegørelse. Den 40 sider lange redegørelse er udarbejdet på initiativ fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt med ambition om at sætte retning for fremtidens kulturpolitik og give en status på kulturen herhjemme.
Redegørelsen viser, at kulturen ikke blot har stor værdi for fællesskabet og for os som nation, men også for samfundsøkonomien, og at det lønner sig at investere i kulturlivet.
Selvom musik fylder relativt lidt i den kulturpolitiske redegørelse, hilser Dansk Live redegørelsen velkommen:
“Den kulturpolitiske redegørelse er vigtig for kulturlivet og markerer et skift i kulturpolitikken. Kulturen har politisk været udskældt og et sted, hvor der skulle spares af ren symbolpolitiske årsager. Vi ser nu en kulturminister med et højt ambitionsniveau, og redegørelsen er et godt udgangspunkt for ministerens videre arbejde”, siger Esben Marcher, direktør i Dansk Live.
I redegørelsen understreges det, at kultur også bidrager til samfundsøkonomien, og at støtten til kulturlivet er en god investering. Her peger Esben Marcher blandt andet på kulturens afledte effekter for kulturlivets leverandører og underleverandører:
“Vi ved, at restauranter, hoteller og andre lokale virksomheder nyder godt af kulturlivet, og det er godt at det her fremgår tydeligt, netop hvor meget økonomi kulturen genererer i hele landet. Det understreger vigtigheden af det statslige engagement i bl.a. de hjemlige spillesteder.”
Læs også
-
Mantzius løfter velfærdsopgaver med livemusik: “Vi vil betyde mere for flere”
Gennem fællesskab og socialt ansvar har koncert- og kulturhuset Mantzius skabt en åben arena for sårbare unge og folk uden for arbejdsmarkedet. En vision, der ifølge leder Andreas Linnet Jessen viser, hvordan kulturlivet kan bidrage med et værdifuldt løft på en lang række velfærdsopgaver.
Læs nyheden
-
Ny regering på plads: Musikhandlingsplan og regelforenkling på dagsordenen
Efter historisk lange forhandlinger har Danmark fået en ny regering. Regeringsgrundlaget har blik for musiklivet indeholder bl.a. målsætning om at udarbejde en ny musikhandlingsplan. Dansk Live efterspørger et reelt servicetjek af musikloven.
Læs nyheden
-
Ny undersøgelse: Livemusikken hitter i hele landet
Danskerne går til koncerter og på festivaler uanset hvor de bor i landet. En ny befolkningsundersøgelse fra 2026 viser, at efterspørgslen på musik er høj, og at vi prioriterer levende musikoplevelser højt.
Læs nyheden
-
Dansk Live efter valg: Her er vores ønsker til det nye Folketing
Tirsdag den 24. marts går danskerne til stemmeurnerne. For Dansk Live er ønskelisten til et nyt Folketing klar: Det skal være enklere at være arrangør, og de økonomiske støttemodeller skal matche med virkeligheden på koncertstederne.
Læs nyheden