Mantzius løfter velfærdsopgaver med livemusik: “Vi vil betyde mere for flere”

24. juni 2026

Foto: Mantzius

Gennem fællesskab og socialt ansvar har koncert- og kulturhuset Mantzius skabt en åben arena for sårbare unge og folk uden for arbejdsmarkedet. En vision, der ifølge leder Andreas Linnet Jessen viser, hvordan kulturlivet kan bidrage med et værdifuldt løft på en lang række velfærdsopgaver.

Andreas Linnet Jessen er leder af det kommunale kultur- og musikhus, Mantzius, og spørger man ham, er kulturlivet ikke kun sat i verden for at underholde i weekenden. Under mantraet, “Vi vil betyde mere for flere”, har han forvandlet det historiske koncertsted til en åben social arena, hvor folk uden for arbejdsmarkedet og sårbare unge får en helt ny chance for at finde deres plads i et fællesskab. Arbejdet på Mantzius taler lige ind i en voksende bevægelse på livescenen, hvor koncertsteder gennem driften i højere grad påtager sig opgaven med at gøre en forskel for mennesker.

Mantzius har til huse i en bygning på knap 6.000 kvadratmeter, der rummer alt fra koncertsal og musikstudier til værksteder og foreningslokaler. Bygningen blev oprindeligt opført som en skole af stedets historiske “far”, Johan Mantzius, som var drevet af visionære dannelsesprincipper. Det er denne særlige historiske stedsånd, som Andreas og hans kollegaer i dag fører videre ind i driften af Mantzius.

“Vi ser os selv som lokalsamfundets arena”, forklarer Andreas. “Vores vision handler om at skabe en ramme, der er så anvendelig, appellerende og åben som muligt for civilsamfundets virkelyst. Vi vil ikke bare være et lukket spillested, når der ikke er shows. “Vi vil være en åben platform for fællesskab på en helt almindelig mandag eftermiddag eller tirsdag formiddag.”

Levende bymidter og livescenens nye bevægelse

Udviklingen hos Mantzius sker på et bagtæppe af en generel markedstendens for koncertsteder i Danmark. Ifølge Andreas Linnet Jessen er der en bevægelse i gang hos mange af landets koncertsteder, hvor man langsomt transformerer de klassiske koncertsteder til åbne kulturhuse, som kan spille en central rolle i lokalsamfundet.

“Små lokale bymidter i provinsbyerne er i dag presset af nethandel og store indkøbscentre. Det trækker i retning af, at bymidterne skal genopfindes som rekreative oplevelseszoner, hvor selve indkøbene bliver oplevelsesbårne. Her har kulturinstitutioner, koncertsteder og kulturhuse en kæmpe rolle at spille, fordi de fungerer som de her vitale samlingspunkter”, siger Andreas.

Målet er at opbygge en langt stærkere “relationskraft” i hele foretagendet, så kulturen bliver en aktiv medspiller i byens liv alle ugens dage.

Åbenhed i stedet for barrierer

Hvor mange kulturinstitutioner ubevidst kan skabe barrierer med usynlige sociale koder, arbejder Mantzius aktivt på at sikre lige adgang i praksis. Det sker gennem tætte partnerskaber med kommunens beskæftigelsesområde og sociale myndigheder. De er med til at bane vejen for, at huset kan fungere som en social træningsbane.

Gennem en kommunal nyttejobordning har Mantzius for eksempel tilknyttet fire “kulturværter”. Det er borgere, som befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, eksempelvis på grund af sproglige barrierer. Hos Mantzius indgår de i husets velkomstfunktion, hvor de tager imod gæster, laver kaffe og te og får mulighed for at øve det danske sprog i trygge rammer.

Et andet centralt initiativ er en lommepengejobordning for unge i alderen 14-15 år. Ordningen fungerer som et kriminalpræventivt tilbud til unge, der har brug for faste rammer og et sundt tilhørsforhold til en arbejdsplads. De unge får udleveret arbejdstøj, sikkerhedssko og en nøglebrik, og de hjælper til med tekniske ad hoc-opgaver samt distribution af plakater og flyers.

For Andreas handler det særligt om at ændre de unges selvforståelse og invitere dem ind i fællesskabet:

“Hvis du står på den anden side af en ligusterhæk og kigger ind på en hyggelig barbecue, føler du ikke, at du hører til eller må gå derind. Der er den følelse, et kulturhus risikerer at give folk. Men med lommepengejobbet inviterer vi dem indenfor, giver dem et forklæde på og siger: ‘Du passer grillen, og du steger bøfferne’. Det vender det hele for dem. De oplever pludselig, at de kan være nyttige, og at de rent faktisk kan passe ind,” siger han, men understreger, at det også kræver en gensidig forventningsafstemning:

“Selvfølgelig er det vigtigt, at vi har en ordentlig omgangstone, og vi forventer også noget af hinanden. Jeg tror det er enormt sundt for dem, at blive mødt med en forventning. At man kommer, når man har aftalt, man kommer og så videre. For eksempel har jeg lige fået talt med dem om, at når man har sin Mantzius-nøglesnor om halsen, så er man på arbejde. Så brænder man ikke gummi af på scooteren ude på parkeringspladsen. Det kunne de sgu godt forstå, faktisk,” fortæller han.

Det brede kulturmøde

Inklusionstanken har for alvor slået rødder i Manztius. Det ser man blandt andet i projekter som “Håndplukket”, der arrangeres i samarbejde med musikeren, Mathilde Falch. Konceptet, der oprindeligt skulle præsentere mindre, ukendte artister, har udviklet sig til store kulturmøder, hvor oversete stemmer i lokalsamfundet rykkes frem i lyset.

Dagen igennem danner Mantzius ramme om kunstudstillinger, bogoplæsninger og vidnesbyrd fra unge, psykisk sårbare eller syriske og afghanske kvinder. Der serveres syriske småkager, og det hele munder ud i fællesspisning og koncerter. Andreas husker især en aften, hvor Mantzius med et var fyldt med 150 mennesker, der dansede den arabiske folkedans dabke på kryds og tværs af sociale lag.

“Når man har været igennem sådan en dag, er man fuldstændig blæst bagover. Man er blød som smør. Det er næsten ikke til at forstå den der euforisme, der er tilstede, når folk føler sig så åbne over for hinanden lige pludselig, som de ellers aldrig gør,” fortæller Andreas.

Den perfekte arena for velfærd og besparelser

For Andreas besidder livebranchen et unikt potentiale for at løfte velfærdsopgaver og modvirke samfundets trivselsproblemer. Særligt på grund af sin evne til at favne bredt med plads til mange forskellige menneskelige kompetencer.

“Du kan sætte en jurist eller en CBS-økonom ved siden af en filosof, som sidder ved siden af en ung med ADHD, der har haft det svært i skolen. De kan sættes i samme enhed og i fællesskab producere livemusik eller kulturelle fællesskaber. Branchen kan rumme både det akademiske, det ekstremt kreative, det tekniske og det tunge, praktiske arbejde. Der findes næsten ikke en anden branche, der favner bredere”, siger han.

Når koncertsteder og festivaler påtager sig dette samfundsansvar, kan de fungere som en værdifuld del af løsningen, der i sidste ende kan give kommunerne og samfundet store besparelser. Som eksempel nævner Andreas de mange ældre og pensionister, der flittigt bruger husets kulturelle tilbud. Ved at give dem et aktivt fællesskab modvirkes isolation, hvilket i sidste ende kan aflaste de kommunale sundhedsudgifter og medicinforbrug.

Problemet er blot, at de kommunale systemer ofte tænker i siloer.

“Det er utroligt svært at måle den direkte værdi af arbejdet i et regneark, og du kan sjældent følge gevinstrealiseringen hele vejen på tværs af forvaltningsområder. Men selvom vi ikke direkte kan bevise besparelsen med kolde tal, så ved vi, at værdien er der,” siger Andreas.

Andreas håber derfor, at de overordnede økonomiaftaler mellem kommunerne og regeringen fremover vil give mere luft til at prioritere kulturen. Ikke som en luksus, men som et forebyggende velfærdsredskab.

“Jeg mener, at vi som livebranche skal påtage os det ansvar at løfte kritiske velfærdsopgaver. Vi er måske ikke en magic bullet, der løser alt på egen hånd, men vi indgår i den samlede løsning i forhold til at skabe trivsel og livskvalitet for alle,” slutter Andreas.

Læs mere om Mantzius  her. 

Vil du vide mere om, hvordan du arbejder med inklusionsarbejde, kan du med fordel gøre brug af Dansk Lives inklusionsmodel. Den finder du her.