11 nye netværks- og genrespillesteder er udpeget
5. marts 2025
Jazzkonkurrencen på Huset i Hasserisgade Foto: Lukas Bjørn @bjorn.narratives
Statens Kunstfond har offentliggjort navnene på de koncertsteder, der er udpeget som netværks- og genrespillesteder for de næste fire år samt tre koncertsteder, der skal have særligt fokus på at udvikle koncertformater.
Statens Kunstfond har offentliggjort navnene på de 11 koncertsteder, der de næste fire år skal fungere som netværks- og genrespillesteder. Og der er ligeledes sat navne på de tre koncertsteder, der i den kommende periode skal have fokus på udvikling af koncertformater.
Potentiale til flere aktiviteter
17 koncertsteder har ansøgt om at blive udpeget som netværks- og genrespillested, og selvom det er glædeligt at 11 af dem er en del af ordningen i den kommende periode, er der også ærgrelse hos Esben Marcher, der er direktør i Dansk Live. For ham at se, siger antallet af ansøgninger noget om behovet for ordninger som ordningen for netværks- og genrespillesteder:
“Som med alle andre ansøgningsrunder er der vindere og tabere, og fra min stol er det ærgerligt at se de mange ambitiøse steder, der ikke bliver udpeget.. Det der for nogle koncertsteder er en festdag er for andre en dag med stor skuffelse. Det er desværre virkeligheden, når der ikke er flere midler at fordele, og dagens udpegninger viser i høj grad, at der rundt omkring i landet er potentiale til flere aktiviteter, højere ambitioner og mere musik”, siger han.
Håb om forankring for støttemodellerne
Midlerne til ordningerne for netværks- og genrespillesteder og puljen for udviling af nye formater blev afsat på finansloven for 2025 og løber i en fireårig periode. At midlerne blev afsat på finansloven for 2025 har været en sejr for arrangørerne og Dansk Live, der har længe har arbejdet for en videreførsel af midlerne, men Esben Marcher bemærker et behov for sikring af midlerne fremover:
“Nogle vil måske kunne huske, at vi i Dansk Live det meste af sidste år larmede løs omkring behovet for at sikre midlerne. Det lykkedes heldigvis, så vi i dag kan se udpegningerne, men det har været en periode med stor usikkerhed for de koncertsteder, der var udpegede i den forgangne periode. Det understreger for mig behovet for, at finansieringen af de tre støttemodeller, vi har på området, bliver bedre forankret. Og det kommer vi naturligvis til at arbejde videre for at sikre”, siger han.
De udpegede koncertsteder under ordningen for netværks- og genrespillesteder for de kommende fire år er:
Culture Box (København)
Generator (Ringkøbing)
Huset i Hasserisgade (Aalborg)
Kulturmaskinen (Odense)
Loppen (København)
Pavillonen (Grenaa)
Radar (Aarhus)
Slagelse Musikhus (Slagelse)
Spillestedet Thy (Thisted)
TRIO (Kolding)
Aabenraa Live (Aabenraa).
De udpegede koncertsteder under ordningen for udvikling af nye formater for de kommende fire år er:
Godset i Kolding
Kulturværftet og Kulturhuset i Helsingør
Vega i København
Læs mere om ordningerne og Statens Kunstfond her.

Jazzkonkurrencen i Huset i Hasserisgade Foto: Lukas Bjørn @bjorn.narratives

Jazzkonkurrencen i Huset i Hasserisgade Foto: Lukas Bjørn

Jazzkonkurrencen i Huset i Hasserisgade Foto: Lukas Bjørn

Jazzkonkurrencen i Huset i Hasserisgade Foto: Lukas Bjørn

Jazzkonkurrencen i Huset i Hasserisgade Foto: Lukas Bjørn
Læs også
-
Mantzius løfter velfærdsopgaver med livemusik: “Vi vil betyde mere for flere”
Gennem fællesskab og socialt ansvar har koncert- og kulturhuset Mantzius skabt en åben arena for sårbare unge og folk uden for arbejdsmarkedet. En vision, der ifølge leder Andreas Linnet Jessen viser, hvordan kulturlivet kan bidrage med et værdifuldt løft på en lang række velfærdsopgaver.
Læs nyheden
-
Ny regering på plads: Musikhandlingsplan og regelforenkling på dagsordenen
Efter historisk lange forhandlinger har Danmark fået en ny regering. Regeringsgrundlaget har blik for musiklivet indeholder bl.a. målsætning om at udarbejde en ny musikhandlingsplan. Dansk Live efterspørger et reelt servicetjek af musikloven.
Læs nyheden
-
Ny undersøgelse: Livemusikken hitter i hele landet
Danskerne går til koncerter og på festivaler uanset hvor de bor i landet. En ny befolkningsundersøgelse fra 2026 viser, at efterspørgslen på musik er høj, og at vi prioriterer levende musikoplevelser højt.
Læs nyheden
-
Dansk Live efter valg: Her er vores ønsker til det nye Folketing
Tirsdag den 24. marts går danskerne til stemmeurnerne. For Dansk Live er ønskelisten til et nyt Folketing klar: Det skal være enklere at være arrangør, og de økonomiske støttemodeller skal matche med virkeligheden på koncertstederne.
Læs nyheden