Tuborgfondet lancerer ny pulje for spillesteder: ‘Build Live Music Back Better’

4. november 2020
Tuborgfondet lancerer ny pulje for spillesteder: ‘Build Live Music Back Better’

Foto: Rolf Meldgaard

Ny pulje skal styrke livemusikken og sikre, at spillestederne vender stærkere tilbage på den anden side af COVID-19-pandemien.

Spillestederne har været udfordret på deres økonomiske grundlag siden marts, og nu tilbyder Tuborgfondet Musikhjælp en hjælpende hånd til en blødende industri. Dansk Live mener, at puljen er en kærkommen hjælp til organisationens medlemmer:

“Tuborgfondet har længe været en god støtte for landets mange spillesteder. I en krise som den nuværende, der både bliver lang og dyb, er en udmelding om en pulje til nye ideer og initiativer afsindig godt nyt”, siger Esben Marcher, Sekretariatsleder i Dansk Live.

Den samlede pulje på 3 millioner kroner kan søges af spillesteder i hele landet. Konceptet ‘Build Back Better’ er primært målrettet vækstlagsinitiativer og aktiviteter i musikindustrien, som støtter udvikling, diversitet og nytænkning.

Læs mere om puljen og ansøg her.