Her er modtagerne af Årets Takt og Dansk Lives ærespris
4. oktober 2024
Helle Jørgensen, Stubhuset, og Klaus Bomgaard, Bork Festival Foto: Kim Matthai Leland
Årets Takt og Dansk Lives Ærespris, Årets Gunnar, er blevet uddelt på Dansk Lives Efterårsseminar. Bork Festival og Helle Jørgensen fra Stubhuset, løb med priserne i år.
I forbindelse med Dansk Lives Efterårsseminar, er Dansk Lives to priser, Årets Gunnar, og Årets Takt, blevet uddelt. Priserne, der henholdsvis hylder langvarige bidrag til musikmiljøet og nyskabende initiativer, som inspirerer andre arrangører, gik til Helle Jørgensen fra Stubhuset og Bork Festival.
Årets Gunnar – Dansk Lives Ærespris
Årets Gunnar, opkaldt efter Gunnar Skytte fra Festivalen Haze over Haarum, er Dansk Lives ærespris, som gives til personer, der gennem mange år har gjort en særlig indsats som arrangører i musiklivet. Selve prisen er en vandrepokal, der repræsenterer vedholdenhed og dedikation.
I år gik Årets Gunnar til Helle Jørgensen fra Stubhuset i Støvring. Helle har gennem en lang årrække arbejdet utrætteligt for at sikre, at musikken når ud til lokalbefolkningen, selv i områder, der ikke ligger tæt på de større byer. Hendes engagement og kærlighed til musikken har gjort Stubhuset til en kulturel bastion i lokalsamfundet, og hendes arbejde har betydet, at koncertstedet er blevet et livligt samlingspunkt for musikere, publikum og frivillige.
Dansk Lives bestyrelse siger: “Helle er personificeringen af Stubhuset. Hun har med stor vedholdenhed og passion formået at positionere Stubhuset som et sted både musikere og publikum nyder at besøge. Hvis det ikke var for ildsjæle som hende, ville Danmark være et kedeligere sted at leve. Helle har skabt et hjem for musikken i Stubhuset, og hendes arbejde er uvurderligt.”
Årets Takt
Årets Takt er en pris, der hylder nye tiltag og initiativer, som både er nyskabende og inspirerende for andre. I år gik prisen til Bork Festival for deres tiltag “De Røde Veste”.
Bork Festival, som er skabt og drevet af frivillige kræfter, har skabt et unikt samlingspunkt for unge i lokalområdet. Gennem deres initiativ “De Røde Veste” har de i år implementeret en forældrepatrulje på festivalpladsen, som skaber en tryg atmosfære for unge festivaldeltagere. Initiativet lærer de unge om respekt for hinanden, om at tage vare på sig selv og hinanden, og det styrker deres festivaloplevelse.
Begrundelsen fra Dansk Lives bestyrelse lød: “Bork Festival viser, hvordan arrangører kan tage ansvar for deres publikum, især de unge. Initiativet er måske ikke det første af sin art, men et vigtigt eksempel på, hvordan man også som arrangør baseret udelukkende på frivillige kræfter kan imødekomme den nye generation af festivalgængere. ‘De Røde Veste’ skaber tryghed og fællesskab både som sikkerhedsnet, men også som en måde at forme fremtidens festivalgæster på, og derfor hylder vi dem med Årets TAKT.“
Læs også
-
Vidste du, at deltagere under 25 år får rabat på billetten til Efterårsseminaret?
Dansk Lives Efterårsseminar finder sted den 2. og 3. oktober i Esbjerg, og er du eller din kollega under 25 år, kan du få rabat på billetten.
Læs nyheden
-
Dansk Live Ung inviterer unge frivillige til seminar på Tobakken
Send jeres frivillige med, når Dansk Live Ung samler unge fra festivaler og koncertsteder i hele landet til en dag med inspiration, faglighed og netværk.
Læs nyheden
-
Styrk trivslen og håndter konflikter: Nyt kursus klæder frivilligledere på i livesektoren
Et stærkt og bæredygtigt frivilligmiljø opstår ikke af sig selv. Dansk Live inviterer i samarbejde med Ingerfair til et nyt, praksisnært kursus, der giver frivilligledere konkrete redskaber til at fremme trivslen og håndtere konflikter på festivaler og koncertsteder.
Læs nyheden
-
Hvordan tager man de næste skridt i den grønne omstilling?
Grøn omstilling kan hurtigt føles overvældende, men på Dansk Lives Efterårsseminar sætter vi fokus på en overskuelig og praktisk tilgang. Mød Sanne Nielsen fra Miljømærkning Danmark, og få helt konkrete redskaber til at reducere dit event- eller koncertsteds miljøaftryk.
Læs nyheden