Medlemmer af Dansk Live deler musikanbefalinger til SPOT
2. maj 2019
I dag går startskuddet til dette års SPOT Festival, og i den forbindelse er mange af Dansk Lives medlemmer at finde blandt publikum til koncerterne. Vi har spurgt et par af dem, hvad de glæder sig allermest til at se på dette års SPOT Festival. Også Alexander Rasten fra Dansk Lives sekretariat fortæller, hvad han glæder sig til at høre på SPOT – når han ikke er moderator fredag den 3. maj kl. 10.00 på paneldebatten, Strategier mod en mere mangfoldig musikbranche.
Cecilia Cresso, Spillestedsleder, Templet

Cecilia Cresso, Spillestedsleder, Templet
M.Rexen [fredag den 3. maj kl. 19.00, Voxhall]. Jeg har ikke hørt ham live tidligere men synes at det virker som et super spændende projekt, som kan gå i alle mulige retninger. Det føles ikke ret skandinavisk på en fed måde – jeg tænker lidt Father John Mistys psykedeliske og eftertænksomme lillebror. Magnus fra Wonderwhy, som booker for M.Rexen har jeg et godt samarbejde med, og jeg synes at han plejer at være god til at spotte nye og spændende talenter i de alternative genrer.
Linn Koch-Emerys [lørdag den 4. maj kl. 23.15, Rytmisk Sal, Musikhuset]. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg har en svaghed for indie/grunge med en masse støjende guitarer. Vokset op i Gøteborg og teenager i halvfemserne ligger det lidt til højrebenet, at jeg må tjekke de svenske artister i den genre ud. Jeg synes at Linn Kosh- Emmery tager lidt sit eget take på genren. Det føles som et frisk pust, og det er dejligt. Jeg glæder mig til at se om det virker live.
Kaaliya [fredag den 3. maj kl. 21.45, Headquarters]. Trap er slet ikke er min hjemmebane, men jeg synes Kaaliya lyder spændende, og det er fedt med noget poppet trap med kant på. Hun virker rebelsk, og som om hun har noget på hjerte, og det er jo sådan noget som os gamle punks kan lide. Som booker og spillestedsleder synes jeg det er vigtigt at udfordre sig selv og tjekke musikgenrer ud, som ikke ligger indenfor ens spidskompetence. Jeg kunne godt se Kaaliya på Templets scene til et af vores arrangementer for det unge segment. Men det er vigtigt at det virker live, og det glæder jeg mig til at tjekke ud på SPOT.
Mads Muldvad, Kunstnerisk leder, Studenterhuset Aalborg

Mads Muldvad, Kunstnerisk leder, Studenterhuset Aalborg
Det er svært at skære SPOT Festivalens program ned til nogle få koncerter. Der er meget, jeg glæder mig til at opleve. Foruden de seks acts som Studenterhuset præsenterer på vores Way Up North-scene ved Godsbanen, så glæder jeg mig til at opleve Bisse + Aarhus Symfoni Orkester [fredag den 3. maj kl. 22.00 kl. 22.00, Symfonisk Sal, Musikhuset], til at få en fest med bandet, D/Troit [fredag den 3. maj kl. 20.30, Aarhus Congress Center, Main Stage] og at få renset ørerne til Brunsten [lørdag den 4. maj kl. 22.00 Studio 02K, Sydhavnen].
Derudover er der to koncerter, som jeg ikke vil gå glip af. Den ene er fantastiske Kogekunst [lørdag den 4. maj kl. 22.30 – TAPE], som vel bedst kan beskrives som retarderet pop. Naivt musik udført meget komplekst eller kompleks musik udført meget naivt. En sikker lussing til dem, der tror de har hørt det hele.
En anden koncert jeg glæder mig rigtig meget til er Hjalte Ross [fredag den 3. maj – Lille Sal, Musikhuset], der med sin sangskrivning og unikke vokal har fået lavet et fantastisk debutalbum med producer, John Wood (Pink Floyd, Nick Drake, Nico m.fl.).
Alexander Rasten, Projektkoordinator, Dansk Live

Alexander Rasten, Projektkoordinator, Dansk Live
Varnrable [fredag den 3. maj kl. 22.30, TAPE] Norske Varnrable skal opleves live. Hun bevæger sig i et svævende eksperimentelt elektronisk lydunivers, har en repetitiv næsten lidt små-trancenderende vokal kombineret med insisterende stædige beats. Glæder mig til at høre On/Off. Det er på Tape, og jeg håber de har sørget for et mørkt rum og nogle medrivende visuals.
Collider [lørdag den 4. maj kl. 00.15, Atlas] Collider er med deres højt energiske shoegaze-inspirerede prog-rock altid er en stor fornøjelse. Et skønt dynamisk virvar af tværfløjter, vokaler, skæve harmonier, pludselige breaks. Samtidigt er de alle nogle vanvittigt dygtige instrumentalister og virker til altid at have overlegen kontrol over deres komplekse musikalske univers. Collider spillede i øvrigt et par numre til Dansk Lives årsmøde, og det tegnede rigtig godt.
Selma Judith [lørdag den 4. maj kl. 20.30, Voxhall] vil jeg gerne se, fordi det er nyt dansk r’n’b, som er smooth, blødt og dog stadig helt køligt. Samtidig med et dybt følsomt og melankolsk tekstunivers. Kind of Lonely har været mit fortrukne cykelnummer. Jeg har stadig ikke set Selma Judith live, så kommer bestemt forbi VoxHall.