Kursus: Boost din frivilligledelse: 3 tidligere deltagere deler deres erfaringer
13. august 2024
Kom på kursus i frivilligledelse i livesektoren, når Dansk Live i samarbejde med underviser, Julia Hunt, inviterer til kursus i efteråret 2024. Vi har bedt tidligere kursusdeltagere om at fortælle, hvorfor de anbefaler andre koncertarrangører at deltage i kurset.
Tag din frivilligledelse til næste niveau, når Dansk Live inviterer til kursus i frivilligledelse i livesektoren fra september til november på henholdsvis Sjælland, Fyn og i Jylland, med en online opfølgning undervejs. Underviseren er igen Julia Hunt fra Zealand, der med sine over tyve år i branchen vil gennemgå alt fra rekruttering og organisering til ledelse og motivation.
Du kan læse mere og tilmelde dig kurset her.
Vi har i den forbindelse talt med tidligere kursusdeltagere om, hvad det vigtigste er, de har fået med fra kurset, og hvorfor de anbefaler andre koncertarrangører at deltage.

Sarah Theibel Mortensen, Sølund Musik-Festival
Hvad er det vigtigste du har fået med fra kurset, Frivilligledelse i livesektoren?
Jeg var afsted på kurset med min makker, som jeg deler ansvaret for frivillighed sammen med på Sølund Musik-Festival. Kurset satte gang i mange gode snakke mellem os, og Julia skubbede til vores forståelse af frivillighed ud i nye perspektiver. Det har hjulpet os til både at forstå vores frivillige bedre og sætte endnu bedre rammer for frivilligheden på vores festival. Det har gjort os meget klogere og vi har virkelig lært meget om både os selv, frivillighed i alt almindelighed og vi har fået bedre vilkår til at være frivillige ledere.
Hvorfor vil du anbefale andre at deltage i kurset?
Frivilligheden er i udvikling, som så meget andet omkring os. Det betyder nye betingelser, som kræver af os, der arbejder med frivillighed, at vi er forandringsparate. Jeg kan ikke komme i tanke om en bedre end Julia Hunt til at forstå forandringerne, hvordan frivilligheden udvikler sig, og så deler hun gavmildt ud af den store erfaring hun har. Hun er dygtig til at skifte mellem teori og praksis, som gør det muligt hele tiden at trække teorien og værktøjerne ind i den virkelighed og organisation, man selv er en del af.
Du får mulighed for at møde andre mennesker fra samme branche, som du kan spare med. Du får et godt netværk at dygtige folk, som laver det samme som dig.
Desuden er Julia kompetent, ekstremt dygtig og en fabelagtig formidler.

Monica Hermann, Spillestedet Harders
Spørgsmål: Hvad er det vigtigste, du har fået med fra kurset, Frivilligledelse i livesektoren?
En af de mest værdifulde ting, jeg har fået ud af kurset, er mødet med kollegaer fra andre spillesteder, som arbejder inden for samme fagområde. Jeg har nu et stærkt netværk af kollegaer, der dagligt står over for de samme udfordringer og succeser, som jeg selv oplever i mit arbejde med frivillige. Det er utroligt givende at kunne dele og spare om disse erfaringer med dem.
Spørgsmål: Hvorfor vil du anbefale andre at deltage i kurset?
Jeg vil anbefale kurset til alle, der ønsker sparring med ligesindede kolleger eller søger inspiration inden for rekruttering, ledelse og motivation af frivillige. Desuden er Julia en utrolig kompetent underviser med stor faglig indsigt, som hun formidler på en fantastisk måde.

Mikkel Wad, Musikforeningen 5-øren
Hvad er det vigtigste du har fået med fra kurset, Frivilligledelse i livesektoren?
Kurset giver noget akademisk pondus og en generel følelse af, at man bliver kvalificeret. Det er rigtigt fedt, at Julia er så erfaren indenfor livebranchen, og at hun er så dygtig en formidler.
Hvorfor vil du anbefale andre at deltage i kurset?
Absolut, det kunne mange i vores branche have glæde af.
Sidste frist for tilmelding til Frivilligledelse i livesektoren er den 26. august.
Læs også
-
Vidste du, at deltagere under 25 år får rabat på billetten til Efterårsseminaret?
Dansk Lives Efterårsseminar finder sted den 2. og 3. oktober i Esbjerg, og er du eller din kollega under 25 år, kan du få rabat på billetten.
Læs nyheden
-
Dansk Live Ung inviterer unge frivillige til seminar på Tobakken
Send jeres frivillige med, når Dansk Live Ung samler unge fra festivaler og koncertsteder i hele landet til en dag med inspiration, faglighed og netværk.
Læs nyheden
-
Styrk trivslen og håndter konflikter: Nyt kursus klæder frivilligledere på i livesektoren
Et stærkt og bæredygtigt frivilligmiljø opstår ikke af sig selv. Dansk Live inviterer i samarbejde med Ingerfair til et nyt, praksisnært kursus, der giver frivilligledere konkrete redskaber til at fremme trivslen og håndtere konflikter på festivaler og koncertsteder.
Læs nyheden
-
Hvordan tager man de næste skridt i den grønne omstilling?
Grøn omstilling kan hurtigt føles overvældende, men på Dansk Lives Efterårsseminar sætter vi fokus på en overskuelig og praktisk tilgang. Mød Sanne Nielsen fra Miljømærkning Danmark, og få helt konkrete redskaber til at reducere dit event- eller koncertsteds miljøaftryk.
Læs nyheden