Dansk Lives Årsmøde udskudt

31. marts 2020
Dansk Lives Årsmøde udskudt

Dansk Live Årsmøde og Generalforsamling skulle efter planen finde sted den 17. og 18. april i Roskilde, men på grund af den igangværende corona-krise, har Dansk Live besluttet at udskyde Årsmøde og Generalforsamling på ubestemt tid.

Hvert år i april plejer medlemmer af Dansk Live at samles til Årsmøde og Generalforsamling, men sådan bliver det ikke i år. På grund af den igangværende corona-krise, har Dansk Live besluttet, at Årsmøde og Generalforsamling i første omgang udskydes. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt nye datoer, og men Dansk Live arbejder i øjeblikket på at finde en løsning og vil melde ud, når der er nyt. Generalforsamling skal jf. vedtægterne afholdes senest den 31. maj og varsles fire uger forinden.

Program

Udskydelsen af programmet vil også betyde justeringer i programmet og give plads til drøftelser om, hvordan koncertarrangører forholder sig i denne svære situation og bedst kommer videre. Programmet bliver også kortere end hidtil planlagt og planlægges som endagsarrangement frem for todages.

Købte billetter

Billetter købt til Årsmøde og Generalforsamling, vil stadig være brugbare, når de nye datoer for annonceres. Hvis man ikke har mulighed for (eller ønsker) at deltage på den nye dato, kan man få refunderet sin billet. Skriv til signe@dansklive.dk om dette, når de nye datoer annonceres. Dansk Live refunderer differencen mellem ny og gammel pris til de der beholder billetter.

Hotel

Da der bliver tale om et endagsarrangement i stedet for flere dage, kommer vi ikke til at tilbyde hotel. Vi vil derfor annullere de nuværende hotelbestillinger og refundere det betalte.

Vi deler information løbende frem til de nye datoer for Årsmøde og Generalforsamling annonceres.

Har du spørgsmål vedr. Årsmøde og Generalforsamling er du meget velkommen til at kontakte
Michael på michael@dansklive.dk eller Signe på signe@dansklive.dk.