Dansk Live deltager på Kulturmødet Mors

24. august 2022
Dansk Live deltager på Kulturmødet Mors

Den 25.-27. august danner Kulturmødet Mors rammerne for samtaler, workshops og musik på tværs af hele kulturlivet. Dansk Live vil være blandt deltagerne blandt andet i paneldebatten, Når Kultur og Idræt Arbejder Sammen, torsdag, og workshop om kvinder i musikken fredag. 

Den 25.-27. august danner Kulturmødet Mors rammerne for samtaler, workshops og musik på tværs af det samlede danske kulturliv. Dansk Live vil være blandt deltagerne i paneldebatten, “Når Kultur og Idræt Arbejder Sammen”, torsdag med deltagelse fra Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live, og som medarrangør af workshoppen, “Nu ved vi hvorfor der er så få kvinder i musikken. Hvad så nu?”, der finder sted fredag.

 

“Når kultur og idræt arbejder sammen”

Tid: Torsdag den 28.08. kl. 17.00-18.00

Sted: Musikværket Sal 2, Kulturpladsen

Arrangør: Dansk Kulturliv, DGI, DIF

Moderator: Christian Have 

Panel: Esben Marcher, sekretariatschef Dansk Live / Karin Ingemann, udviklingschef Danmarks Idrætsforbund / Mikkel Nørtoft Magelund, direktør DGI Idræt & Fokus / Peter Mark Lundberg, direktør Dansk Teater & bestyrelsesleder Dansk Kulturliv 

Om paneldebatten:

Idrætten er bygget op om foreningsliv og frivillige, og i 2020 var 2,3 mio. danskere medlem af en idrætsorganisation. Kulturen har hvert år over 60 mio. gæster på museer, teatre, spillesteder, festivaler og biblioteker og samler hver dag mennesker om levende oplevelser. Det er to brancher med stor rækkevidde, som fortsat kan lære meget af hinanden, for eksempel: Hvordan arbejder man med frivillige? Og hvordan arbejder man med fans og publikummer?

Find info her.

 

“Nu ved vi hvorfor der er så få kvinder i musikken. Hvad så nu?”

Tid: Fredag 26.08. Kl. 12.25 – 13.25

Sted: Netværket

Arrangør: Art Music Denmark, Dansk Live, JazzDanmark, Koda, Rosa, Tempi

Moderator: Agnete Seerup, souschef JazzDanmark

 

Om workshoppen:

I marts 2022 udkom rapporten ‘Hvorfor er der så få kvinder i musikken?’, som går bag om de vedblivende skæve statistikker og peger på årsagerne til kønsubalancen.

Nu inviterer organisationerne bag til en times intensiv workshop, hvor aktører og forandringsagenter fra det brede kulturliv med udgangspunkt i egne erfaringer med at arbejde med diversitetsdagsordenen skal drøfte konkrete, virkningsfulde initiativer og tænke fremad i fællesskab.

Tilmeld dig her.

Læs mere om Kulturmødet Mors her.