Hvad sker der, når en ny generation får nøglerne til kulturlivet?
3. august 2026
På Dansk Lives Efterårsseminar sætter vi fokus på erfaringerne fra projektet Dansk Live Ung. Hør hvordan unge går fra at være publikum til at blive medskabere og få konkrete metoder og ny inspiration med hjem til dit koncertsted eller din festival.
Hvordan ser fremtidens koncertsteder og festivaler ud, når en ny generation af frivillige får en reel platform til at udvikle og præge kulturlivet lokalt?
Det undersøger vi på Dansk Lives Efterårsseminar, hvor vi zoomer ind på de første erfaringer fra projektet Dansk Live Ung. Projektet arbejder for at styrke unges stemme og tilknytning til livesektoren, og på seminaret præsenterer vi de metoder og eksperimenter, der allerede virker i praksis.
Konkrete erfaringer fra vækstlaget
På seminaret kommer du til at møde repræsentanter fra koncertsteder samt de unge selv. De deler ud af konkrete aktiviteter, erfaringer og læringer fra projektets første periode og giver deres bud på, hvordan man bedst inviterer den næste generation indenfor.
Dansk Lives Efterårsseminar finder sted den 2. og 3. oktober.
Læs mere om programmet og tilmeld dig her
Dansk Live Ung er støttet af Nordea-fonden.
Dansk Lives Efterårsseminar præsenteres i samarbejde med Koda, Ticketmaster, Billetlugen og Tickster.
Læs også
-
Vidste du, at deltagere under 25 år får rabat på billetten til Efterårsseminaret?
Dansk Lives Efterårsseminar finder sted den 2. og 3. oktober i Esbjerg, og er du eller din kollega under 25 år, kan du få rabat på billetten.
Læs nyheden
-
Dansk Live Ung inviterer unge frivillige til seminar på Tobakken
Send jeres frivillige med, når Dansk Live Ung samler unge fra festivaler og koncertsteder i hele landet til en dag med inspiration, faglighed og netværk.
Læs nyheden
-
Styrk trivslen og håndter konflikter: Nyt kursus klæder frivilligledere på i livesektoren
Et stærkt og bæredygtigt frivilligmiljø opstår ikke af sig selv. Dansk Live inviterer i samarbejde med Ingerfair til et nyt, praksisnært kursus, der giver frivilligledere konkrete redskaber til at fremme trivslen og håndtere konflikter på festivaler og koncertsteder.
Læs nyheden
-
Hvordan tager man de næste skridt i den grønne omstilling?
Grøn omstilling kan hurtigt føles overvældende, men på Dansk Lives Efterårsseminar sætter vi fokus på en overskuelig og praktisk tilgang. Mød Sanne Nielsen fra Miljømærkning Danmark, og få helt konkrete redskaber til at reducere dit event- eller koncertsteds miljøaftryk.
Læs nyheden