Dansk Lives nye bestyrelse er på plads
20. marts 2026
Dansk Lives nye bestyrelse. Fra venstre: Thomas Larsen fra Nibe Festival, Kristine Lewinsky fra Richter, Jacob Falkenby fra Rock Under Broen, Henrik Bondo fra Roskilde Festival, Rikke Andersen fra SPOT Festival, Peter Skoven fra DTD Group, Søren Gaden fra VEGA, Jeppe Skjold fra Harders, Søs Krogh Vikkelsøe fra Kulturværftet/Toldkammeret, Maria Wael fra Grøn og Mads Mulvad fra Studenterhuset Aalborg. Foto: Jonas Normann
I forbindelse med Dansk Lives årsmøde og generalforsamling 2026 er der blevet afholdt valg til bestyrelsen. Dansk Lives nye bestyrelse er valgt ved fredsvalg og tiltræder i umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen.
Fredag aften blev der afholdt generalforsamling i Dansk Live, og der blev i den forbindelse afholdt valg til bestyrelsen. Ved årets valg skulle der vælges fire bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.
Da Line Mosfelt fra Jelling Musikfestival, Ole Jørgensen fra Gnisten, Iben Snedker Stubgaard fra Alive Festival og Anders Mortensen fra Musikhuset Aarhus, har valgt ikke at genopstille, blev der afholdt fredsvalg, og den nye bestyrelse tiltrådte i umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen. Der skulle dog fortsat stemmes om de kandidater, som stillede op som suppleanter.
Jacob Falkenby fra Rock Under Broen, Maria Wael fra Grøn og Søren Gaden fra VEGA stillede op som bestyrelsesmedlem og som suppleant, og Søs Krogh Vikkelsøe fra Kulturværftet/Toldkammeret stillede op som bestyrelsesmedlem.
På valg som suppleant var Henrik Bondo Nielsen fra Roskilde Festival, Mads Mulvad fra Studenterhuset Aalborg og Anders Mortensen fra Musikhuset Aarhus. Da suppleanterne i Dansk Lives bestyrelse jvf. vedtægterne skal bestå af en repræsentant fra hhv. en festival og et koncertsted, skulle der kun stemmes om Anders Mortensen og Mads Mulvads kandidaturer.
Efter fredsvalg af bestyrelsen og en kort afstemning om de to kandidater, der stillede op som suppleanter, blev Dansk Lives nye bestyrelse valgt. Medlemmerne af bestyrelsen, der skal sidde i den kommende generalforsamlingsperiode, er:
Rikke Andersen, SPOT Festival
Jeppe Skjold, Harders
Thomas Larsen, Nibe Festival
Peter Skoven, DTD Group
Kristine Lewinsky, Richter
Jacob Falkenby, Rock Under Broen
Maria Wael, Grøn
Søren Gaden, VEGA
Søs Krogh Vikkelsøe, Kulturværftet/Toldkammeret
Suppleanter:
Henrik Bondo Nielsen, Roskilde Festival
Mads Mulvad, Studenterhuset Aalborg
Rikke Andersen fortsætter som bestyrelsesleder og Jeppe Skjold fortsætter som vice bestyrelsesleder.
Generalforsamlingen fandt sted i forbindelse med Dansk Lives Årsmøde 2026 på Godset i Kolding.
Læs også
-
Vidste du, at deltagere under 25 år får rabat på billetten til Efterårsseminaret?
Dansk Lives Efterårsseminar finder sted den 2. og 3. oktober i Esbjerg, og er du eller din kollega under 25 år, kan du få rabat på billetten.
Læs nyheden
-
Dansk Live Ung inviterer unge frivillige til seminar på Tobakken
Send jeres frivillige med, når Dansk Live Ung samler unge fra festivaler og koncertsteder i hele landet til en dag med inspiration, faglighed og netværk.
Læs nyheden
-
Styrk trivslen og håndter konflikter: Nyt kursus klæder frivilligledere på i livesektoren
Et stærkt og bæredygtigt frivilligmiljø opstår ikke af sig selv. Dansk Live inviterer i samarbejde med Ingerfair til et nyt, praksisnært kursus, der giver frivilligledere konkrete redskaber til at fremme trivslen og håndtere konflikter på festivaler og koncertsteder.
Læs nyheden
-
Hvordan tager man de næste skridt i den grønne omstilling?
Grøn omstilling kan hurtigt føles overvældende, men på Dansk Lives Efterårsseminar sætter vi fokus på en overskuelig og praktisk tilgang. Mød Sanne Nielsen fra Miljømærkning Danmark, og få helt konkrete redskaber til at reducere dit event- eller koncertsteds miljøaftryk.
Læs nyheden