Hvordan gør vi koncertrummet tryggere?

9. oktober 2023

Spotify Podcasts

Arrangører arbejder løbende for at gøre koncertrummet tryggere for publikum, hvad end det er indenfor spillestedets vægge eller på en åben festivalplads. Og her kan man som arrangør med fordel kigge på natklubsmiljøet, der har implementeret en række værktøjer, som skal gøre oplevelsen bedre og tryggere for sine gæster.

Til at fortælle om arbejdet med tryggere rum i nattelivet, og hvordan man som koncertarrangør kan lade sig inspirere af arbejdet, har vi inviteret Adam Gilbert Jespersen fra KFP (Københavns Frie Promotere). Han vil sammen med Alexander Rastén Rydberg, der er ansvarlig for diversitet og talentudvikling i Dansk Live – og medstifter af KFP, forsøge at udfolde arbejdet med tryggere rum også kaldet ‘safer spaces’ og give deres bud på, hvordan værktøjerne fra nattelivet kan bruges på festivaler, spille- og koncertsteder.