Podcasts

Et kig i krystalkuglen og barsel

Et kig i krystalkuglen og barsel

Koncertarrangørerne går på barsel sammen med Marie Louise det næste lille års tid, og i den anledning forsøger Esben at lave et par prognoser for livesektoren i 2024: Hvordan kommer det til at gå med frivilligheden, netværks- og genrespillestederne og regelbyrderne? Hvordan kommer økonomien til at påvirke koncertarrangørerne? Og kommer vi stadig til at bruge en masse penge på store arenakoncerter? Det og meget andet bliver der dykket ned i i dette afsnit af Koncertarrangørerne. Afsnittet bliver fulgt op af et nyt afsnit til sommer, når Marie Louise er tilbage fra barsel, hvor vi ser på, om prognoserne for livemusikken i det nye år holder stik.

Hvorfor skal vi bevare netværks- og genrespillestederne? Del 2

Hvorfor skal vi bevare netværks- og genrespillestederne? Del 2

10 af landets spillesteder kan i dag kalde sig et netværks- og genrespillested. Det er en ordning, der er sat i verden for at styrke vækstlaget i det danske musikliv, løfte nicherne og de smalle genrer og udvikle nye koncertformater på tværs af kommunegrænser - bare for at nævne nogle stykker. Netværks- og genrespillestederne har med andre ord kæmpe værdi for både arrangørerne, de nye talenter i dansk musik som repræsenterer de smallere genrer og det publikum, der måske ikke lige har et spille- eller koncertsted rundt om hjørnet. Ordningen, der blev indført på forsøgsbasis i 2022, står dog til at udløbe næste år, og lige nu ligger beslutningen om, hvorvidt ordningen skal videreføres, hos politikerne. I dette andet afsnit af vores særfokus på netværks- og genrespillesteder taler vi med Culture Box, der ligger i København. Culture Box arbejder særligt med genreudvikling og understøttelse af det elektroniske miljø og nye talenter på den scene både i København men også andre steder i landet. Måden Culture Box  arbejder på som netværks- og genrespillested er blot en af flere måder, som spillestederne arbejder på i den her ordning. Andre har mere fokus på udvikling af koncertformater, samarbejde på tværs af kommunerne eller publikumsudvikling. Derfor finder du også et afsnit om spillesteder Harders, som også er et af de ti udpegede netværks- og genrespillesteder.

Hvorfor skal vi bevare netværks- og genrespillestederne? Del 1

Hvorfor skal vi bevare netværks- og genrespillestederne? Del 1

10 af landets spillesteder kan i dag kalde sig et netværks- og genrespillested. Det er en ordning, der er sat i verden for at styrke vækstlaget i det danske musikliv, løfte nicherne og de smalle genrer og udvikle nye koncertformater på tværs af kommunegrænser - bare for at nævne nogle stykker. Netværks- og genrespillestederne har med andre ord kæmpe værdi for både arrangørerne, de nye talenter i dansk musik som repræsenterer de smallere genrer og det publikum, der måske ikke lige har et spille- eller koncertsted rundt om hjørnet. Ordningen, der blev indført på forsøgsbasis i 2022, står dog til at udløbe næste år, og lige nu ligger beslutningen om, hvorvidt ordningen skal videreføres, hos politikerne. I den forbindelse har vi været på besøg på spillestedet Harder’s i Svendborg, der er et af de ti udpegede netværks- og genrespillesteder. Udover de mange aktiviteter, der er på selve spillestedet Harders, har spillestedet også stort fokus på samarbejde med andre arrangører på tværs af kommunerne. Og inden vi tager hul på den snak, er det vigtigt at sige, at måden  Harder’s arbejder som netværks- og genrespillested blot er en ud af flere måder, som spillestederne arbejder på i den her ordning. Andre spillesteder,har fx mere fokus på udvikling af koncertformater, genrearbejde eller publikumsudvikling. Derfor finder du også en fortsættelse af det her afsnit, hvor vi taler med Culture Box, som er et andet af de ti udpegede spillesteder.

Hvad lærte vi om frivilligheden på årets festivaler?

Hvad lærte vi om frivilligheden på årets festivaler?

Sommeren 2023 blev udråbt som sommeren, hvor de frivillige vendte tilbage til årets festivaler. Dog var det en forandret frivillighed, vi oplevede, og der er mange ting vi kan lære om de nye tendenser indenfor frivilligheden - både i dag og i fremtiden. Mika Christoffersen, der er programleder for Frivillighed og Organisationsudvikling hos Roskilde Festival, er med i studiet for at fortælle, hvordan de oplevede den "nye" frivillighed på festivalen, og hvilke tendenser de bed mærke før, under og efter festivalen. Esben Marcher, direktør i Dansk Live, er også med i studiet, hvor han tager en tur op i helikopteren og tager temperaturen på frivilligheden nationalt set.

Hvordan gør vi koncertrummet tryggere?

Hvordan gør vi koncertrummet tryggere?

Arrangører arbejder løbende for at gøre koncertrummet tryggere for publikum, hvad end det er indenfor spillestedets vægge eller på en åben festivalplads. Og her kan man som arrangør med fordel kigge på natklubsmiljøet, der har implementeret en række værktøjer, som skal gøre oplevelsen bedre og tryggere for sine gæster. Til at fortælle om arbejdet med tryggere rum i nattelivet, og hvordan man som koncertarrangør kan lade sig inspirere af arbejdet, har vi inviteret Adam Gilbert Jespersen fra KFP (Københavns Frie Promotere). Han vil sammen med Alexander Rastén Rydberg, der er ansvarlig for diversitet og talentudvikling i Dansk Live - og medstifter af KFP, forsøge at udfolde arbejdet med tryggere rum også kaldet 'safer spaces' og give deres bud på, hvordan værktøjerne fra nattelivet kan bruges på festivaler, spille- og koncertsteder.

Arrangører, regler og en bøvlet tidsrøver

Arrangører, regler og en bøvlet tidsrøver

Hvor bøvlet er det egentlig at lave et arrangement? Det taler vi om i dette afsnit af Koncertarrangørerne. For det kan være pænt bøvlet og tidskrævende at stable et udendørs arrangement på benene, hvis du spørger flere af arrangørerne blandt Dansk Lives medlemmer. Selvom langt de fleste har et godt samarbejde med kommunerne og myndighederne, bruger rigtig mange festival- og koncertarrangører ufatteligt mange timer på at hente dokumentation til junglen af tilladelser, der skal til for at kunne levere livemusik til folket. For de såkaldte regelbyrder kan være en bøvlet tidsrøver med en masse bureaukrati, der spænder ben for effektiviteten - både hos arrangørerne og hos myndighederne.

Livemusikken spiller med musklerne

Livemusikken spiller med musklerne

Beyoncé kan få inflationen til at stige i Sverige i forbindelse med sin tourstart i Stockholm, og Taylor Swift kan levere udsving på Richter-skalaen og hukommelsestab hos publikum. Hvad er det for en kraftudladning, der sker, når vi mødes til livemusik? Det taler vi om i denne episode, hvor vi også kigger på, hvad det er der gør, at publikum i år valfarter til de danske festivaler, der en efter en har kunnet melde udsolgt. Og så snakker vi om, hvilke fysiske og økonomiske effekter livemusikken kaster af sig, hvad end det er en enkeltstående begivenhed eller et koncertsted, der har åbent året rundt.

Hvad snakker vi om på årets festivaler?

Hvad snakker vi om på årets festivaler?

Tre varme emner fra årets festivalsæson har fyldt meget hos arrangørerne og i pressen her i løbet af den første måned af sommeren. Der er blevet talt om billetprisernes udvikling hos festivalerne, for hvad koster det egentlig i disse dage at komme på festival? Også frivilligheden og dens tilbagevenden er et af sommerens store emner, hvor Dansk Lives egen temperaturmåling bakkes op af meldinger hos festivalerne: De frivillige strømmer tilbage til festivalerne efter corona langt de fleste steder, og så har god tone i koncertanmeldelser fyldt meget i debatten herhjemme. De tre emner dykker vi ned i i dette afsnit af Koncertarrangørerne. Værter: Marie Louise Fuglsang-Damgaard og Esben Marcher

Spillesteders økonomi: Hvad består den af?

Spillesteders økonomi: Hvad består den af?

Spillestedernes økonomi og det marked de agerer i er to meget komplekse størrelser, og der er ikke to spillesteder, der er ens. Alligevel forsøger vi i dette afsnit af Koncertarrangørerne at bryde spillestedernes økonomi ned i overordnede kategorier af omkostninger og indtægter, når der bliver lavet koncerter på spillestederne. Vi kigger også på, hvordan man egentlig laver aftaler med de artister, der står på scenen. Vi har kogt det hele ned i dette afsnit af Koncertarrangørerne, som er en lang udgave.

Stoledans med konsekvenser

Stoledans med konsekvenser

Spillestedet Turbinen i Randers har inden for få år haft status som både regionalt spillested, netværks- og genrespillested og honorarstøttet spillested. Det kunne være et udtryk for udvikling og fleksibilitet, men desværre er billedet af virkeligheden på Turbinen noget anderledes. Turbinen har nemlig oplevet at rykke direkte fra at være regionalt spillested til at være honorarstøttet spillested. Det har betydet, at spillestedet har måttet afbryde en stor del af alle aktiviteter indenfor arbejdet med nye talenter og publikumsudvikling, og har måttet fyre næsten alle fastansatte medarbejdere på spillestedet. Sådan er virkeligheden for de spillesteder, der ikke bliver genudpeget som regionale spillesteder. Det er en del af gamet, sådan lidt groft sagt. Men der er måder omvæltningen for Turbinen kunne have været mindre omfattende. Kan man gentænke støttemodellerne til spillestederne? Er skiftene mellem ordningerne en stoledans, der spilder kræfter og ressourcer? Og hvordan er det at være spillested, der på kort tid har skiftet mellem alle tre spillestedsmodeller? Vi har inviteret Mikael Qvist Rørsted, der er musik- og teaterchef på Værket i Randers, som spillestedet Turbinen, er en del af, til at hjælpe os med svar. Esben Marcher, direktør i Dansk Live, er også med i studiet.

Spillesteder nedjusterer forventninger til 2023

Spillesteder nedjusterer forventninger til 2023

Dansk Live har taget temperaturen på, hvordan det går hos spillestederne. I en ny undersøgelse har vi spurgt om alt fra billetsalg til om arrangørerne har gjort brug af den mulighed, regeringen har tilbudt, hvor man kan udskyde dele af sin el- og varmeregning, også kendt som vinterhjælp. Undersøgelsen spørger også til de områder, som arrangørerne oplever som deres største udfordringer lige nu. Så hvordan går det egentlig hos spillestederne? Hvordan mærker de krisen? Og hvad kan kulturministeren egentlig gøre med de her tal? Det taler vi om i dette afsnit, hvor vi også kigger på nogle af de spændende tiltag, der lige nu spirer på spillestederne.

Kære Kulturminister

Kære Kulturminister

Vi har fået ny kulturminister. Jakob Engel-Schmidt, 39 år og medlem af Moderaterne. Dagbladet Information har efter regeringsdannelsen skrevet, at Jakob Engel-Schmidt bliver den mest magtfulde kulturminister siden Brian Mikkelsen, og det kan der måske være noget om. Vores nye kulturminister er nemlig både medlem af Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget. Og selvom udnævnelsen af Jakob Engel-Schmidt som ny kulturminister overraskede os her på Dansk Lives sekretariat, er der allerede yderst positive toner fra kulturministeriets nye mand i felten. Vi gennemgår i dette afsnit den ønskeliste, som Esben Marcher, der er sekretariatschef i Dansk Live, og som er med i studiet, har taget med fra landets festivaler og koncertsteder til vores nye kulturminister.