Stinus Lindgreen på Dansk Lives Årsmøde 2022
22. marts 2022
Sundhedsordfører i Radikale Venstre og formand for Folketingets Epidemiudvalg, Stinus Lindgreen, besøger Dansk Lives Årsmøde 2022.
Dansk Lives Årsmøde 2022 vil primært være anledning til at se fremad. Vi er dog kun lige kommet ud af en to år lang coronapandemi og til at hjælpe os med at forstå og lære af de seneste to år med corona, har vi inviteret Stinus Lindgreen, sundhedsordfører i Radikale Venstre og formand for Folketingets Epidemiudvalg, til Dansk Lives Årsmøde, der finder sted den 29. og 30. april i Amager Bio.
Stinus Lindgreen har med sine politiske hverv og baggrund som forsker med en PhD i bioinformation, en unik viden om den faglige håndtering af coronapandemien såvel som den politiske håndtering. På Dansk Lives Årsmøde vil Lindgreen fortælle om den politiske håndtering af corona igennem de sidste to år.
Stinus Lindgreens samtale med Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live, vil være en del af fredagens program på Dansk Lives Årsmøde.
Læs mere og tilmeld dig Dansk Lives Årsmøde og generalforsamling 2022 her.
Dansk Lives Årsmøde og generalforsamling er for medlemmer af Dansk Live.
Dansk Lives Årsmøde og generalforsamling præsenteres i samarbejde med KODA og Ticketmaster.