P6 BEAT sætter fokus på god koncertkultur

25. april 2019
P6 BEAT sætter fokus på god koncertkultur

Støj blandt publikum til koncerter er et stigende problem. P6 BEAT sætter problemet til debat.

Det er let at blive distraheret under en koncert, når sidemanden fortæller en god historie, eller en besked tikker ind på telefonen. Men snak og aktiviteter med telefonen blandt publikum giver uro og manglende koncentration under koncerterne. Kampagnen vær.her.nu. sætter fokus på at skabe en koncertkultur, hvor publikum er der for bandet og øjeblikket, hvor musikken spiller.

Kampagnen blev søsat sidste år på P6 BEAT som resultat af, at publikum, spillesteder og udøvende artister oplevede støj blandt publikum som et stigende problem. P6 BEAT tog debatten op for at skabe en kultur, hvor publikum respekterer hinanden under koncerterne, men uden at løfte pegefingeren.

Sammen med publikum, spillesteder, festivaler, brancheorganisationer og musikere, diskuterer P6 BEAT, hvordan det er muligt at skabe den bedste liveoplevelse for alle. Debatten finder blandt andet sted gennem løbende interviews og debat med forskellige spillesteder, musikere, publikum og eksperter.

Kampagnen er i fuld gang på P6 BEAT og forventes, med hjælp fra medlemmer af Dansk Live, i løbet af sommeren at blive rullet ud på danske festivaler, og i efteråret på spillesteder i hele landet.

Se bidder fra kampagnen her:

Carsten Holm og Signe Tomassen, Gaffa – fra Weekend med Carsten Holm

Katinka, Signe og Lau

Rune Hedeman, Jacob Hinchely, Værter, Musiktjenesten, P6 BEAT