Omsorg i centrum: Travlhed og trivsel på turkis

15. december 2025

Thomas Beyer, co-leder på turkis

Hos turkis balanceres høje ambitioner, travle produktionsdage og frivilliges forskellige roller med konkrete tiltag for at skabe tryghed, samarbejde og rum til kreativitet. Vi har bedt Thomas Beyer, co-leder på turkis, om at sætte ord på koncertstedets tiltag for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Hvordan skaber man et arbejdsmiljø, hvor travle produktionsdage, frivillige med forskellige roller og høje ambitioner kan gå hånd i hånd med trivsel og kreativitet? Vi har talt med Thomas Beyer, co-leder på turkis i Aarhus, om de konkrete udfordringer og løsninger, som præger hverdagen på koncertsteder. Fra strukturelle tiltag til personlige relationer deler han erfaringer om, hvordan omsorg, nærvær og tydelig koordinering kan gøre en mærkbar forskel for både medarbejdere og frivillige.

Hvilke udfordringer oplever I typisk i arbejdsmiljøet hos jer?

På kontorets plan er vores største udfordring at vi vil mere end vi har ressourcer og ro til. Vores ambition om at være et åbent og nysgerrigt hus for miljøet og vores egne idéer strækker os ofte for langt ud. Det betyder et svært valg mellem en presset hverdagsdrift, hvor kreativitet og overskud forsvinder, eller en nedprioritering af det relationelle nærvær, som vi forstår som helt centralt for turkis. Som regel sætter det sig i oplevelser af usikkerhed og utilstrækkelighed. 

Hvad angår de kolleger og mennesker, der er på arbejde i salen (artister, arrangører, teknikere, frivillige) gør vi vores bedste for at navigere i et arbejdsliv med prekære arbejdsforhold. Dertil kommer en ekstra udfordring i vores store variation af formater. En faktor som betyder et virkelig mangfoldigt program på turkis, men som også udfordrer forudsigeligheden og nogle gange de aftalte tidsplaner.

Hvordan sørger I for at bevare fokus på det gode arbejdsmiljø i hverdagen – særligt blandt faste medarbejdere og frivillige? 

Det er efterhånden en fast del af hverdagen, at vi spørger os selv og hinanden, om vi har det sjovt og føler os trygge i det vi laver. På kontoret har spørgsmålet etableret sig sådan, at vi i dag stiller det i bedre og bedre tid inden en stor afvikling eller en periode med meget aktivitet. Erfaringerne fra tidligere år, hvor vi ofte måtte gribe hinanden i lange dage, fungerer i dag som målestok, for hvad vi gerne vil væk fra, men giver os også en tillid til, at vi kommer igennem det meste sammen. 

Vi har været gode til at prioritere omsorgen selv i svære tider, og det har skabt et stærkt fundament af tryghed, der også forgrener sig i stærke venskaber uden for arbejdslivet. I dag handler spørgsmål om trivsel således mindre om, om vi har det godt lige nu, men om hvordan vi får det lige så godt, som vi har det nu, når opgaverne bliver flere og sværere. Kontorets kultur med omsorg i centrum ser vi med stor glæde spejlet af husets frivillige og venner, samt den skiftende gruppe af aktører, der skaber store dele af programmet året rundt.

Vil du fortælle om et par tiltag/metoder, I konkret arbejder med, for at imødekomme de udfordringer?

Stress og usikkerhed i hverdagen forsøger vi at løse på flere planer. På et strukturelt plan er vi særligt opmærksomme på, at holde luft i vores produktionsmål og sætte et budget, hvor et lavere aktivitetsniveau ikke vælter vores virke. Sådan finder vi tid til at skabe de koncerter, der er rigtig for turkis og de mennesker der kommer i huset. På et fagligt plan koordinerer vi meget på tværs og øver os jævnligt i at formulere succeskriterier, der afspejler mangfoldigheden af vores indsats. Det gør det nemmere at eje, at en aften ikke scorer højt på et traditionelt parameter som billetsalg, hvis et bevidst mål hele tiden var at skabe noget for nogle få, som kan sætte ringe i vandet, til de mange. 

Udover strukturelle og faglige indsatser gør vi meget for at lære hinanden at kende både som kollegaer og privatpersoner. Mange af de ting, der kan presse os på arbejde, har tit rod i vores egne liv, og det øger trygheden, at vi kender hinanden på flere niveauer. Helt konkret starter vi altid vores faste tirsdagsmøder (hvor hele kontoret og vores husteknikere deltager) med et personligt tjek ind, og spiser som udgangspunkt altid frokost sammen, med en grundregel om ikke at tale arbejde i pausen. Så får det effektive hoved ro midt på dagen, vi hygger os og får en bedre forståelse for, hvorfor vi hver især i perioder kan være påvirkede af ting udefra.

Kan du give et eksempel på en specifik situation, hvor jeres fokus på arbejdsmiljø har gjort en tydelig forskel?

Udover at det er en virkelig god oplevelse, at sætte sig til en MU-samtale med et etableret sprog for den fælles trivsel, så tænker jeg særligt på vores rejse som festival-skabende kontor. Et virke med lange rødder tilbage fra før vi blev et spillested, og i dag en højintens periode på et år med rigtig mange aktiviteter, hele året rundt. Tidligt i vores tid med turkis, blev det tydeligt for os, at festivalerne sled på kontoret mere end det byggede os op, men i stedet for at insistere på det format vi kendte, og måske være nødt til at sige farvel til centrale kollegaer, fandt vi i personlige samtaler vej til at flytte både vores festival-format og vores organisation mod mere balance.

I dag kan vi lave festivaler som troværdigt afspejler et hus vi er virkelig stolte af, og som ikke ligner de festivaler vi lavede før i tiden, eller som vi kender dem mest fra resten af landet. Heri ligger også den store gevinst for mig. At en oprigtig opmærksom på trivsel ikke bliver et værktøj til at passe mangfoldige arbejdsliv ind i satte kasser, men at vi i nærværet med hinanden udvikler vores virke og skaber nye rum for kultur og musik. At omsorgen udvider horisonter og giver mod til at skabe nyt. At det samtidig betyder, at vi bliver vidne til nogle virkelig store personlige rejser hos vores kollegaer er en helt særlig sidegevinst.

Hvad er det vigtigste råd, du vil give andre festival- eller koncertarrangører, der ønsker at styrke arbejdsmiljøet i deres organisation?

Personligt kunne jeg mærke noget rykke sig, da vi en dag på tirsdagsmøde tog en længere snak om, hvad vi hver især forstod som det “rigtige arbejde”. En samtale der udsprang af frustrationen over lange møder, der pressede tiden undervejs til at lave aftaler og tiden til at skrive mails bagefter. I fællesskab fandt vi enighed om, at det er i det personlige og faglige samvær at huset styrkes og vokser. At det rigtige arbejde ikke kun handler om at komme hurtigt gennem en dagsorden, men i høj grad er at lytte, forbinde os til hinanden og bruge tid på at forstå, hvor vi hver især kommer fra. 

Her vil mit råd være, at vi organiserer os med mest mulig respekt for husets forskellige roller og mennesker. At vi mødes i trygge og tålmodige rum, at vi ser hinanden over opvasken eller oprydningen, at vi respekterer det ligeså meget at være fokuseret med en solo-opgave, som at sidde i møde. At søge sparring på tværs, og også bare nysgerrige. Det glæder hele arbejdspladsen. Herfra vokser trivsel, samtidigt med at sociale hierarkier brydes ned, uden at det formelle ansvar eller det operationelle niveau udfordres. Det er fedt.

Vil du vide mere om, hvordan du sikrer et sundt psykisk arbejdsmiljø? Gå på opdagelse i Dansk Lives inspirationskatalog til at styrke arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø i din organisation her.