Kursus: Styrk det psykiske arbejdsmiljø i din organisation
3. december 2024
Er du med til at forme det psykiske arbejdsmiljø eller arbejder du med frivillige i din organisation? Og oplever du, at det nogle gange er svært at stille krav til frivillige, eller at frivillige og ansatte ikke vil i samme retning? Nu tilbyder Dansk Live i samarbejde med Ingerfair og Better Worklife et kursus med fokus på at styrke det psykiske arbejdsmiljø.
Dansk Live tilbyder nu et kursus med fokus på at styrke det psykiske arbejdsmiljø i din organisation i livesektoren. Kurset er udviklet af Ingerfair og Better Worklife i forbindelse med et projekt støttet af Velliv Foreningen om at styrke det psykiske arbejdsmiljø på koncertstederne og henvender sig til arrangører, der både er medlem af Dansk Live, og dem der ikke er. I projektet deltager 11 koncertsteder i både individuelle og tværgående workshops med det formål at udvikle redskaber, som kan benyttes på tværs i branchen.
Lær at skabe en sund og bæredygtig arbejdskultur
På kurset får du konkrete redskaber til at styrke det psykiske arbejdsmiljø og organisering af frivillige i livesektoren. Vi dykker ned i, hvordan samarbejdet mellem frivillige og ansatte både kan skabe arbejdsglæde og udfordringer – og hvordan man bedst navigerer i det.
Vi ser på, hvordan uklare forventninger kan skabe stress, og hvordan vi skaber klarhed i opgaver og samarbejder. Derudover arbejder vi med, hvordan organisering af frivillighed påvirker både ansatte og frivillige, og hvordan man skaber en sund og bæredygtog kultur, hvor alle trives og bidrager.
Vi tager blandt andet afsæt i:
- Beskyttende og belastende faktorer i det psykiske arbejdsmiljø
- Strategier for et sundt og attraktivt frivilligmiljø
- Konflikthåndtering og samarbejde – fra uenigheder til konstruktive løsninger
- Modeller og metoder til strategisk forebyggelse med P-IGLO og psykologisk tryghed
Du får:
- Inspirerende faglige oplæg
- Individuelle fælles refleksionsøvelser
- Træning i konkrete metoder, du kan tage med hjem og bruge direkte i praksis
Læs den fulde kursusbeskrivelse her.
Tid, sted og tilmelding
Kurset afholdes over to sammenhængende dage og udbydes i hhv. Jylland og på Sjælland.
København
- dag: 23. april, kl. 09.00 – 15.30
- dag: 24. april, kl. 09.00 – 15.30
Sted: Lydens Hus, Gammel Kongevej 11-13, 1610 København V
Deadline for tilmelding den 9. april.
Aarhus
- dag: 6. maj, kl. 09.00 – 15.30
- dag: 7. maj, kl. 09.00 – 15.30
Sted: LYNfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus C
Deadline for tilmelding den 22. april.
Kurset er både for ledere, ansatte med fagligt ledelsesansvar, frivilligkoordinatorer og for bestyrelsesmedlemmer i livesektoren. Vi anbefaler, at I er minimum to deltagere fra samme organisation, så I har bedre forudsætninger for at sikre forankring af viden, læring og metoder fra kurset.
Læs også
-
Vidste du, at deltagere under 25 år får rabat på billetten til Efterårsseminaret?
Dansk Lives Efterårsseminar finder sted den 2. og 3. oktober i Esbjerg, og er du eller din kollega under 25 år, kan du få rabat på billetten.
Læs nyheden
-
Dansk Live Ung inviterer unge frivillige til seminar på Tobakken
Send jeres frivillige med, når Dansk Live Ung samler unge fra festivaler og koncertsteder i hele landet til en dag med inspiration, faglighed og netværk.
Læs nyheden
-
Styrk trivslen og håndter konflikter: Nyt kursus klæder frivilligledere på i livesektoren
Et stærkt og bæredygtigt frivilligmiljø opstår ikke af sig selv. Dansk Live inviterer i samarbejde med Ingerfair til et nyt, praksisnært kursus, der giver frivilligledere konkrete redskaber til at fremme trivslen og håndtere konflikter på festivaler og koncertsteder.
Læs nyheden
-
Hvordan tager man de næste skridt i den grønne omstilling?
Grøn omstilling kan hurtigt føles overvældende, men på Dansk Lives Efterårsseminar sætter vi fokus på en overskuelig og praktisk tilgang. Mød Sanne Nielsen fra Miljømærkning Danmark, og få helt konkrete redskaber til at reducere dit event- eller koncertsteds miljøaftryk.
Læs nyheden