Ny undersøgelse: Koncertsteder gør kommuner mere attraktive
29. april 2025
Foto: Kim Matthai Leland
Koncertsteder er vigtige for kommuners kulturliv og gør lokalområderne til et bedre sted at bo. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Nordstat for Dansk Erhverv og Dansk Live.
Koncertsteder spiller en central rolle i kommunernes kulturliv og gør lokalområderne mere attraktive at bo i. Det viser en ny undersøgelse fra Nordstat, udført for Dansk Erhverv og Dansk Live.
Undersøgelsen viser, at mange borgere er villige til at betale ekstra for at bevare et aktivt musikliv. Hele 42% af de adspurgte erklærer sig parate til at betale mere i skat for at sikre, at koncertstederne fortsat kan afholde arrangementer. De primære årsager til at ville betale ekstra viser er, at koncertstederne er vigtige for kommuners kulturliv og gør lokalområderne til bedre steder at bo. Derudover ønsker 34% at fastholde antallet af koncerter i deres kommune, mens 31% har haft positive oplevelser på de lokale koncertsteder.
Koncertglæden varer livet igennem
Undersøgelsen kaster også lys over, hvor ofte forskellige aldersgrupper går til koncert. Her topper de 18-24-årige listen, hvor 15% angiver, at de jævnligt går til koncerter. Dog er den ældre generation ikke langt bagefter – blandt de 56-60-årige svarer 12%, at de går til koncerter. Generelt viser undersøgelsen, at danskerne går til koncerter hele livet.
41-45-årige oplever størst værdi
En anden indsigt fra undersøgelsen er, hvor meget koncertgængere vurderer, at koncertaktiviteter er værd for dem. I gennemsnit vurderes koncertstedernes aktiviteter til en månedlig værdi på 38 kroner pr. person. Bredes undersøgelsens resultater ud til hele befolkningen svarer det til, at den danske befolkning over 20 år oplever en årlig værdi af koncertstederne på 2,1 milliarder kroner.
Den aldersgruppe, der værdsætter koncertoplevelser mest, er de 41-45-årige, som vurderer deres månedlige værdi af koncerter til 51 kroner. Næst efter på listen er de 51-55-årige med 50 kroner, mens de 18-24-årige ligger på 42 kroner. Efter 60-årsalderen falder den oplevede værdi markant.
Kulturens betydning for lokaludvikling
Undersøgelsen understreger kulturens betydning for lokalområdernes attraktivitet som et tema op til efterårets kommunalvalg. Ifølge Esben Marcher, direktør i Dansk Live, viser tallene tydeligt, hvor vigtigt det er at sikre et aktivt musikliv i kommunerne:
“Resultaterne viser at danskerne efterspørger ikke bare koncerter, men også de aktiviteter, som koncertstederne har som understøtter det lokale kultur- og musikliv. Det er både at understøtte det lokale musikmiljø med faciliteter og koncertmuligheder og de mange samarbejder med andre kulturorganisationer som stederne typisk har. Det viser at når kommunerne investerer i et aktivt musikliv og de aktiviteter, som hører med, så er det med til at gøre kommunerne til mere attraktive og levende steder at bo.”
Læs også
-
Ny undersøgelse: Livemusikken hitter i hele landet
Danskerne går til koncerter og på festivaler uanset hvor de bor i landet. En ny befolkningsundersøgelse fra 2026 viser, at efterspørgslen på musik er høj, og at vi prioriterer levende musikoplevelser højt.
Læs nyheden
-
Ny stor undersøgelse: Musikindustrien bidrager med 16,3 mia. kr. til dansk økonomi
For første gang dokumenterer en samfundsøkonomisk analyse det samlede bidrag fra musikindustrien i Danmark. Undersøgelsen viser, at den danske musikindustri bidrager med 16,3 milliarder kroner årligt til dansk BNP. Ifølge musikbranchen selv sætter rapporten en tyk streg under behovet for at værne om en branche, der bidrager til at skabe vækst, innovation og arbejdspladser i hele landet.
Læs nyheden
-
Ny undersøgelse: Koncertsteder gør kommuner mere attraktive
Læs nyheden
-
Dansk Live lancerer undersøgelse om frivillighed på festivalerne
Læs nyheden