Ny guide til frivillighed

31. oktober 2019
Ny guide til frivillighed

Gutter Island Foto: Mads Ogstrup

Dansk Live har sammensat en guide med fokus på frivillighed, der giver overblik over væsentlige indsatsområder og udviklingsmuligheder. Guiden er en del af arbejdet for at styrke det frivillige engagement og udvikle arbejdet med de frivillige blandt landets koncert- og festivalarrangører.

For mange spillesteder og festivaler er det frivillige engagement helt afgørende for at får tingene til at lykkedes. Men det er også vigtigt at der bliver taget godt hånd om de frivillige.

Derfor har Dansk Live samlet en række anbefalinger omkring det frivillige engagement.

”Med guiden ønsker vi, at give inspiration til at skabe rammerne for et godt og udviklende samarbejde med de frivillige. Der er allerede skrevet meget omkring frivillighed og guiden kommer ikke omkring alle aspekter ved det frivillige arbejde. I stedet ønsker vi at give et overblik over væsentlige indsatsområder og udviklingsmuligheder, og så komme med inspiration til det konkrete arbejde”, udtaler Esben Marcher fra Dansk Live.

Vejledningen gennemgår en række centrale emner som fx rekruttering, motivation og fastholdelse, information og kommunikation, ledelse af frivillige, samskabelse, juridiske forhold, konflikthåndtering mv.

De enkelte kapitler kan læses online på Dansk Lives hjemmeside, hvor man også kan hente den samlede guide.

Se Frivilligguiden her.