Nu kan du tilmelde dig Dansk Lives Årsmøde og Generalforsamling 2023
7. februar 2023
Det er nu muligt at tilmelde sig til Dansk Lives Årsmøde og generalforsamling 2023, der denne gang finder sted den 21. og 22. april i Arena Næstved.
Det er nu muligt for medlemmer af Dansk Live at tilmelde sig Dansk Lives Årsmøde og generalforsamling 2023, som denne gang rykker til Arena Næstved med besøg på Grønnegade Kasernes Kulturcenter den 21. og 22. april. Der vil også mulighed for at besøge Vershuset fredag aften. Udover generalforsamling er der til Årsmødet tradition for at være fokus på aktuelle kulturpolitiske dagsordener og nye tendenser i livesektoren herunder forbrugertendenser, produktudvikling samt brug af data i SoMe og markedsføring.
Læs mere og tilmeld dig her. Programmet for Dansk Lives Årsmøde offentliggøres løbende.
Generalforsamling
Dansk Lives generalforsamling afholdes fredag den 21. april kl. 17.00-19.00.
Som medlem er det naturligvis også muligt at melde sig til udelukkende at deltage i generalforsamling uden forplejning mv.
Hver medlemsorganisation har én stemme til generalforsamlingen, og det skal angives i tilmeldingen, hvorvidt man har stemmeret eller ej.
Jf. vedtægterne kræver det tilstedeværelse til generalforsamlingen at stemme ved valg til bestyrelse mv.
Har du et emne, du ønsker behandlet på generalforsamlingen eller spørgsmål til eventuel kandidatur til Dansk Lives bestyrelse, er du velkommen til at kontakte Signe Hemmingsen på signe@dansklive.dk.
Tilmelding, overnatning, transport og pris
Pris for deltagelse er 1549,- kr. ekskl. moms for en partoutbillet, hvilket inkluderer forplejning undervejs. Det er også muligt at tilmelde sig enkeltdage og vælge forplejning til dette. Derudover kan man også tilmelde sig generalforsamlingen gratis.
Det er muligt at booke overnatning på kursuscenteret Smålandshavet i Karrebæksminde ca. 15 minutters kørsel fra Næstved under tilmeldingsprocessen. Yderligere information omkring overnatning samt priser findes her.
Derudover findes information omkring parkering og transport til og fra Arena Næstved her.
Frist for tilmelding
Der er to tilmeldingsfrister til arrangementet:
1. Der er tilmeldingsfrist for tilmelding med booking af overnatning d. 20. marts 2023.
2. Der er tilmeldingsfrist for tilmelding uden booking af overnatning d. 4. april 2023.
Man tilmelder sig under fanen “Tilmelding“.
Det er muligt at ændre eller annullere sin tilmelding med overnatning frem til d. 20. marts 2023 eller sin tilmelding uden overnatning frem til d. 4. april 2023, hvorefter det ikke er muligt at få refunderet sin deltagelse, forplejning eller overnatning.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til tilmeldingen eller generelt til Årsmødet og generalforsamlingen, er du velkommen til at kontakte Signe Hemmingsen fra Dansk Live på signe@dansklive.dk.
Årsmødet præsenteres i samarbejde med Ticketmaster.