Mød Dansk Lives bestyrelse

4. april 2025
Mød Dansk Lives bestyrelse

Foto: Haseeb Ahmed/block films

I forbindelse med Dansk Lives Årsmøde og generalforsamling er medlemmer af Dansk Live blevet introduceret til Dansk Lives bestyrelse for det kommende år. Alle genopstillede medlemmer er genvalgt, og nye suppleanter er valgt til bestyrelsen. 

Dansk Lives Årsmøde finder lige nu sted på Klaverfabrikken i Hillerød, og i den forbindelse har medlemmerne deltaget på Dansk Lives generalforsamling.

På generalforsamlingen skulle der vælges fem bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter. Til valget genopstillede bestyrelsesmedlemmerne Jeppe Skjold fra Koncertstedet Harders/Rytmisk Råstof, Michael Marino fra Huset i Hasserisgade, Rikke Andersen fra SPOT Festival, Peter Skoven fra DTD Group og Thomas Larsen fra Nibe Festival. Som suppleanter opstillede Henrik Bondo fra Roskilde Festival og Kristine Lewinsky fra Richter. 

Da der var det antal kandidater, der skulle bruges til at fylde bestyrelsesposterne, var der fredsvalg. Dermed er medlemmer af Dansk Lives bestyrelse, der skal sidde i den kommende generalforsamlingsperiode, som følger:

  • Rikke Andersen, SPOT Festival
  • Jeppe Skjold, Harders
  • Michael Marino, Huset i Hasserisgade
  • Line Mosfelt, Jelling Musikfestival
  • Ole Grøndahl Jørgensen, Gnisten
  • Thomas Larsen, Nibe Festival
  • Anders Mortensen, Musikhuset Aarhus
  • Peter Skoven, DTD Group
  • Iben Stubgaard, Alive Festival

Suppleanter:

  • Henrik Bondo, Roskilde Festival
  • Kristine Lewinsky, Richter