Lær at bruge din tid rigtigt på Dansk Lives Efterårsseminar 2023
10. august 2023
Christine Sundbøl
Christine Sundbøl, der er ICF-certificeret coach med baggrund fra bl.a. Forsvaret, besøger Dansk Lives Efterårsseminar, der finder sted den 6. og 7. oktober på Eksercerhuset i Fredericia. Her vil hun gøre deltagerne klogere på selvledelse. Vi har bedt Christine Sundbøl om at sætte nogle ord på, hvad deltagerne kan forvente af oplægget.
Få konkret værktøj til selvledelse som klare målsætninger, succeskriterier og viden om dig selv, og bliv klogere på, hvordan du bruger din tid rigtigt på Dansk Lives Efterårsseminar, der finder sted den 6. og 7. oktober. Her lægger Christine Sundbøl, der er ICF-certificeret coach med baggrund fra bl.a. Forsvaret, vejen forbi for at gøre deltagerne klogere på selvledelse. Vi har bedt Christine Sundbøl sætte nogle ord på, hvad der er i vente for deltagerne.
Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv?
Jeg er 44 år, gift med Kristian og sammen har vi David på 10 år. Vi har siden 2007 boet i Jelling, hvor vi begge har været godt og grundigt (frivilligt) fedtet ind i turisme, idræt og festival.
Sideløbende med 13 år i Forsvaret som sergent, sprogofficer i arabisk, overlevelsesinstruktør og defriefer, har jeg taget en bachelor i Æstetik & Kultur og er blevet certificeret ICF coach.
Fra 2013-2022 arbejdede jeg som coach, ledelses- og rekrutteringskonsulent ved Mercuri Urval og har siden januar 2023 været selvstændig Business Coach og Proceskonsulent.
Jeg arbejder primært med ledere, i mange forskellige brancher og i både offentlige og private virksomheder.
Du kommer på Efterårsseminaret for at fortælle om selvledelse, eller med andre ord: hvordan man bliver bedre til at lede sig selv. Hvorfor er selvledelse vigtigt at kunne?
Jeg arbejder altid ud fra den tilgang, at ledelse er et ligeværdigt samarbejde mellem arbejdsgiver og -tager, altså med et delt ansvar for både trivsel, performance og udvikling. Selvledelse er et vigtigt element i det samarbejde, fordi det er et værktøj til at overholde de aftaler, man har lavet med den anden – og sig selv.
Hvordan kommer god selvledelse helt konkret til udtryk?
Du ved, hvordan du bruger din tid, så du ved, at du bruger den rigtigt og på de rigtige ting.
Du har god samvittighed, fordi du kan sige ja til ovenstående.
Du overholder de aftaler, du har lavet med dig selv – og evt. andre.
Du evaluerer din planlægning, udførsel og resultatet – og lærer noget om dig selv, som du kan bruge til at lave bedre planer, processer og resultater fremadrettet.
Du kan bede om hjælp til det, du ikke kan nå eller har kompetencerne til.
Hvad kan deltagerne forvente af dit oplæg?
En række sandheder at spejle sig i.
Et konkret værktøj til selvledelse, herunder et godt ledelsessamarbejde med nærmeste leder/medarbejder.
Hvad ville du ønske flere vidste om selvledelse?
At alle har både ret og pligt til at udøve det. Og, at selv små, simple greb kan gøre en stor forskel.
Læs mere og tilmeld dig Dansk Lives Efterårsseminar 2023 her.
Sidste frist for tilmelding er den 15. september.
Se også Dansk Lives andre arrangementer her.
Dansk Lives Efterårsseminar 2023 præsenteres i samarbejde med Koda og Ticketmaster.
Dansk Lives Efterårsseminar er for medlemmer af Dansk Live.
Læs også
-
Vidste du, at deltagere under 25 år får rabat på billetten til Efterårsseminaret?
Dansk Lives Efterårsseminar finder sted den 2. og 3. oktober i Esbjerg, og er du eller din kollega under 25 år, kan du få rabat på billetten.
Læs nyheden
-
Dansk Live Ung inviterer unge frivillige til seminar på Tobakken
Send jeres frivillige med, når Dansk Live Ung samler unge fra festivaler og koncertsteder i hele landet til en dag med inspiration, faglighed og netværk.
Læs nyheden
-
Styrk trivslen og håndter konflikter: Nyt kursus klæder frivilligledere på i livesektoren
Et stærkt og bæredygtigt frivilligmiljø opstår ikke af sig selv. Dansk Live inviterer i samarbejde med Ingerfair til et nyt, praksisnært kursus, der giver frivilligledere konkrete redskaber til at fremme trivslen og håndtere konflikter på festivaler og koncertsteder.
Læs nyheden
-
Hvordan tager man de næste skridt i den grønne omstilling?
Grøn omstilling kan hurtigt føles overvældende, men på Dansk Lives Efterårsseminar sætter vi fokus på en overskuelig og praktisk tilgang. Mød Sanne Nielsen fra Miljømærkning Danmark, og få helt konkrete redskaber til at reducere dit event- eller koncertsteds miljøaftryk.
Læs nyheden