Kursus: Få redskaber til at styrke din organisations kriseberedskab
14. marts 2025
Du kan nu tilmelde dig kurset, Introduktion til krisestyring, hvor du får en grundlæggende introduktion til krisestyring med specifikt fokus på eventbranchen. Kurset afholdes over to kursusdage, den 6. oktober i Kolding og den 3. november i Slagelse.
Det er altafgørende, at man som organisation er ordentligt klædt på, hvis det uventede rammer. Derfor inviterer Dansk Live nu medlemmer til at deltage i kurset, Introduktion til Krisestyring, hvor man som deltager får en grundlæggende introduktion til krisestyring og lærer metoder til at forberede og håndtere kritiske hændelser som organisation.
Om kurset
Gennem scenariebaseret træning får deltagerne indsigt i kriseledelsesstruktur og opgaver, og kurset er et første skridt til at skabe forståelse og kompetence, som kan bruges i det daglige arbejde.
Kurset adresser hændelser, der kan defineres som en krise, som fx
- En større, uventet hændelse, der skaber utryghed blandt gæster/publikum/frivillige og påvirker den trygge afholdelse af et arrangement
- Kritisk skade på organisationens ry, brand eller image
- Hændelser med alvorlige personskader eller fare for menneskeliv
- Nedbrud i infrastruktur
- Alvorlige hændelser, der kræver hurtig og sensitiv håndtering.
Om underviseren og målgruppe
Underviser på kurset er Søren Eskildsen, som har mange års erfaring med udvikling og ledelse i eventorganisationer og har fungeret som både direktør og talsperson for Smukfest. Her har han blandt andet udviklet og ledet krisestrukturer både på Smukfest og andre store events.
Kurset er for medlemmer af Dansk Live og henvender sig særligt til dem med interesse i kriseledelse, som har en vigtig funktion for at håndtere en krise i organisationen. Det kan både være i forhold til eksempelvis ledelse, HR, logistik, beredskab, økonomi, kommunikation og meget mere.
Kurset afholdes over to kursusdage den 6. oktober på Godset i Kolding og mandag den 3. november på Badeanstalten, Slagelse Musikhus.
Sidste frist for tilmelding er mandag den 22. september.
Læs også
-
Vidste du, at deltagere under 25 år får rabat på billetten til Efterårsseminaret?
Dansk Lives Efterårsseminar finder sted den 2. og 3. oktober i Esbjerg, og er du eller din kollega under 25 år, kan du få rabat på billetten.
Læs nyheden
-
Dansk Live Ung inviterer unge frivillige til seminar på Tobakken
Send jeres frivillige med, når Dansk Live Ung samler unge fra festivaler og koncertsteder i hele landet til en dag med inspiration, faglighed og netværk.
Læs nyheden
-
Styrk trivslen og håndter konflikter: Nyt kursus klæder frivilligledere på i livesektoren
Et stærkt og bæredygtigt frivilligmiljø opstår ikke af sig selv. Dansk Live inviterer i samarbejde med Ingerfair til et nyt, praksisnært kursus, der giver frivilligledere konkrete redskaber til at fremme trivslen og håndtere konflikter på festivaler og koncertsteder.
Læs nyheden
-
Hvordan tager man de næste skridt i den grønne omstilling?
Grøn omstilling kan hurtigt føles overvældende, men på Dansk Lives Efterårsseminar sætter vi fokus på en overskuelig og praktisk tilgang. Mød Sanne Nielsen fra Miljømærkning Danmark, og få helt konkrete redskaber til at reducere dit event- eller koncertsteds miljøaftryk.
Læs nyheden