Fra synsninger til systematik: Huset i Hasserisgades vej mod kønsbalance

3. marts 2025

Michael Falk Marino, kulturhusleder i Huset i Hasserisgade

TEMA: Med strategisk programlægning og kønsregistrering arbejder Huset i Hasserisgade målrettet på at fremme kønsdiversitet i musikbranchen – et skridt ad gangen, med afsæt i eget hus. Vi har bedt Michael Falk Marino, der er kulturhusleder i Huset i Hasserisgade, om at sætte ord på arbejdet med at fremme kønsbalancen.

Kønsbalancen er skæv i den danske musikbranche. Derfor sætter vi i en artikelserie fokus på nogle af medlemmerne af Dansk Live, der bidrager til at fremme kønsbalancen i deres indsatser for diversitet og repræsentation på landets festival- og koncertsteder.

På Huset i Hasserisgade har man i de seneste år arbejdet målrettet med at fremme kønsbalancen i koncert- og kulturhusets musikprogram. Metoden har blandt andet været det, som kulturhusleder i Huset i Hasserisgade, Michael Falk Marino, selv beskriver som “overblik og evidens” frem for “fornemmelser og synsninger”. Derfor har man i Huset i Hasserisgade blandt andet indført kønsregistrering i programlægningen for at fremme en ligelig kønsfordeling.

Vi har talt med Michael Falk Marino om, hvordan man i Huset i Hasserisgade er gået til arbejdet. Er arbejde, der starter hos dem selv, men som på sigt forhåbentlig kan have en positiv effekt på arbejdet for en mere lige kønsbalance på tværs af livesektoren. 

I begyndte at registrere køn for blot et par år siden. Hvilken fornemmelse havde du om jeres kønsfordeling, før I fik sat tal på fordelingen?

Vi tog hul på at registrere kønsfordelingen i vores programlægning, kort efter vi havde etableret os som Netværks & Genrespillested. Med et nyt format, hvor vi skulle mere, og andet, end blot at matche et antal honorarklip med en profil og et antal koncertaftenener, var det naturligt at begynde at udforske diversiteten i vores koncertsammensætning. Så sammen med både geografisk diversitet (hvor vi placerede vores eksterne koncerter) og genremæssig diversitet, begyndte vi at samle et overblik over vores kønsdiveristet. 

Vores fornemmelse var at balancen var skæv. Bedre end mange andre steder, da særligt vores genreprofil i forvejen åbnede op for nogle musikområder, hvor kvinder var bedre repræsenteret. Men stadig skæv. Den antagelse havde vi helt ret i.

I har en ambition om at lande på en kønsfordeling i jeres bookinger på 50/50 i 2025. Hvordan når I derhen? Og hvordan registrerer I kønsfordelingen blandt artisterne?

Vi måler på antallet af personer på scenen og altså ikke koncertnavne. Hvis vi for alvor vil rykke ved ligestillingen, så hjælper det ikke, at vi kun fokuserer på plakatteksten og laver symbolsk ligestilling, hvor én bassist tæller for et helt bigband, eller én forsangerinde med et crew på 25 mænd er med til at gøre tallene pæne.

Når det kommer til selve kønsdefinitionerne, så er der igen ligeså mange måder at registrere på som der er køn. Så nogen mener der er 2 og andre mener der er 65. Undskylder spøgen, men den illustrerer dog ret godt, at det er et meget følsomt og meget holdningsmættet landskab at vandre ud i.

Nogen vil mene, at man ikke selv kan vurdere, hvilke køn der er repræsenteret i et ensemble, men at man skal spørge hver enkelt, hvad de identificerer sig som. Andre mener, at hvis der er nogen der ikke føler sig tilpas med det hylster de er født i, så skal de tage en Panodil og komme videre. Så når man påtager sig en holdning til, hvordan man skal måle og veje sin kønsfordeling, så påtager man sig også lidt et ståsted i en debat, hvor man egentlig bare gerne ville være med til at gøre verden bedre. Og så er det pludselig helt forkert.

Så kort svart langt: Vi holdt følelserne ude af ligningen og sagde vi tager udgangspunkt i at måle kønsfordelingen mellem M/K, indtil vi når i mål med en fornuftig balance. Herefter kan vi vurdere, om der skal være en tredje kasse, der hedder “andre”, og i hvor høj grad der skal sættes en procentdel på denne tredje kategori. Vi vurderer køn ud fra navne, CPR-numre og lignende beskrivende faktorer.

Og hvordan når vi så i nærheden af 50/50 fordelingen? Èt skridt ad gangen. Som sagt er vi godt hjulpet på vej af at arbejde med nogle genreområder, hvor kønsfordelingen i udgangspunktet er bedre, end den generelt er i musikbranchen. Så har vi skruet lidt på programlægningen år fra år, så i 2023 hed den 33% kvinder mod 67% mænd. I 2024 lander vi i nærheden af 46% kvinder mod 54% mænd. Og ambitionen for 2025 er på på 50% – 50%.

Nogle ret gangbare redskaber er også at sende et medansvar videre til artisterne. At stille et krav til, at de også er med til at løfte opgaven. Hvis vi skal have et mere diverst musiklandskab, så skal vi også turde dele ansvaret for det på kryds og tværs af miljøer og siloer i livebranchen.

Har I indført nogle ændringer internt i jeres organisation også?

Vores organisation bærer præg af, ikke blot at være et koncertsted, men et kulturhus med alt hvad dertil hører af kunstudstillinger, værksteder, workspaces for kunstnere, caféer, fællesspisninger osv. Så vores organisation, lige fra værkstedsgulve til bestyrelsestop, har altid haft en bred repræsentation – af fagligheder, aldersgrupper, sociale baggrunde, og selvfølgelig også køn.

Og med en organisation, hvor der samtidig heller ikke er vandtætte skodder mellem de forskellige funktioner og kunstområder, så har der faktisk i al den tid jeg husker, været en god kønsfordeling i vores organisation.

I har oprettet et bookingudvalg med en alders-, køns, og genrediversitet. Hvad har det betydet for jeres booking på Huset i Hasserisgade?

Først og fremmest har det betydet, at jeg har omdefineret min egen rolle og “magtposition” fra at være “musikansvarlig” til blot at være “kulturhusleder”. Jeg har ansvaret for vores bookingudvalg, og for at de programlægger på et oplyst grundlag i forhold til vores rammeaftaler, tilskud, bevillinger og aftalekontrakter. Men ellers lader jeg dem råde i samarbejde med de ansatte, der i øvrigt er tilknyttet vores koncertfunktion. Og det betyder sådan set at jeg har byttet rollen som “gatekeeper” ud med rollen som “gateopener” eller “gateholder”. Jeg kan bruge min erfaring og ballast til at skabe en spillebane for nye personer med programlægningskasketten på, som gennem deres netværk, som ser væsentligt anderledes ud end mit, kan gøre vores scene og spilletid tilgængelig for nogle andre musikere, end jeg havde opdaget. 

Har I nedskrevet en strategi på området?

Vi har ikke nogen nedskrevet strategi på området.

Det handler dog mere om, at vi i år og næste år er i gang med et større organisatiorisk puslespil med sammenlægninger af 4 kulturinstitutioner til én stor samlet institution. Derfor skal hele vores virksomhedsstrategi og forretningsgrundlag skrives om. Vores diversitetsmål vil blive skrevet ind i vores grundlag der, men lige nu er det først og fremmest helt nye vedtægter, der afventer godkendelse ved Civilstyrelsen.

Hvis man som festival eller koncertsted gerne vil igang med at arbejde målrettet med diversitet, hvor vil du så anbefale man starter? 

Start med vækstlaget og nicherne. Vi kan simpelthen ikke ændre fordelingen af mandlige og kvindelige artister, der kan fylde pladsen foran Orange Scene eller Jyske Bank Boxen, bare med den gode vilje og de rigtige intentioner. Men vi kan starte en bevægelse nedefra, som gør en kæmpe forskel om 10, 15 og 20 år. Så hvis vi nu allesammen satte os nogle 2030 mål, som var ambitiøse, frem for at slå hinanden i hovedet med, hvad vi gjorde forkert sidste år, så ville vi komme meget langt. Sæt igang.

Læs mere om Huset i Hasserisgade her.

Læs flere artikler om diversitet og repræsentation i livesektoren her.

 

---

 

Vil du gerne styrke indsatsen for at fremme udviklingen for en bedre kønsbalance på din festival eller koncertsted? Du kan med fordel bruge Dansk Lives Inklusionsmodel, som du finder i Dansk Lives Arrangørwiki via Dansk Lives medlemsplatform her.