Folkemødet: Sådan skaber vi et stærkt arbejdsmiljø, når presset er størst

10. marts 2026

Hvordan fastholder man fokus på det psykiske arbejdsmiljø, når et helt års arbejde kulminerer på få dage? Folkemødet deler deres erfaringer med at skabe tryghed og klarhed i spidsbelastningsperioder.

Hvordan sikrer man det psykiske arbejdsmiljø, når de faste rammer i sekretariatet pludselig skal rumme et hav af interessenter, midlertidigt ansatte og frivillige i en hektisk spidsbelastningsperiode? Vi har talt med Emma Moll Furseth, der er arrangøransvarlig hos Folkemødet, der blandt andet deler organisationens strategiske greb til at forebygge belastning, så man bevarer tryghed og ejerskab, selv når det eksterne pres er størst. 

Hvilke psykisk arbejdsmiljømæssige udfordringer opstår typisk i forbindelse med planlægning og afvikling af Folkemødet i samspillet mellem faste medarbejdere, midlertidigt ansatte og frivillige?

Når man planlægger et event som Folkemødet, med mange interessenter og en kulmination af et helt års arbejde på tre dage, stiller det store krav til organisationen. Det samme gør sig også gældende, når man afhænger af frivillige og midlertidige ansatte, der ofte bliver tilknyttet holdet i spidsbelastningsperioden. I denne periode kan det psykiske arbejdsmiljø blive udfordret af et stort arbejdspres og høje krav fra mange forskellige interesser. Samtidig skal man sikre sig at alle føler sig godt klædt på til at løse deres opgaver– også dem der ikke har været med i planlægningen fra start. I forlængelse heraf kan en potentielt manglende relation også være en udfordring. 

Hvordan arbejder I bevidst med at fastholde fokus på det psykiske arbejdsmiljø i jeres hverdag?

Vi arbejder bevidst med at identificere de mulige belastninger, der gør sig gældende i netop vores organisation. Det betyder, at vi i praksis har delt vores arbejde med arbejdsmiljøet op i to. De forhold, der gør sig gældende i ugerne op til, under og efter afvikling, er nogle andre end dem, der gør sig gældende resten af året. Vi har månedlige møder i vores arbejdsmiljøorganisation, hvor vi drøfter hvilke tiltag, vi skal gøre for arbejdsmiljøet på kort og lang sigt. 

Kan du beskrive nogle konkrete greb, rammer eller arbejdsgange, I har indført for at forebygge belastning og styrke trivsel før, under og efter Folkemødet?

På et lille sekretariat sidder de fleste medarbejdere med store og vigtige ansvarsområder. Dette skaber ikke kun et stort pres på medarbejderen, men kan også gøre organisationen sårbar ved orlov, sygdom eller opsigelser. Samtidig kræver en stor produktion mange forskellige fagligheder, der alle kommer med hver deres fokus. Det kan gøre, at man kigger på den samme situation fuldstændig forskelligt. For at skabe bedre samarbejde og tryghed på de forskellige ansvarsområder, er vi begyndt at arbejde mere i tværgående arbejdsgrupper. Dette løfter i sig selv kvaliteten af vores arbejde, men herudover er det også med til at styrke det psykiske arbejdsmiljø. Det skaber en større klarhed over rammer og retning, samtidig med, at flere har den nødvendige viden til at træde til i tilfælde af fravær fra den ansvarshavende medarbejder. 

Hvilket råd vil du give til andre arrangører, der gerne vil styrke det psykiske arbejdsmiljø i organisationer med mange midlertidige relationer og samarbejdspartnere?

Når man arbejder med psykisk arbejdsmiljø, er det altid vigtigt, at man tager fat i de forhold, der gør sig gældende hos den enkelte organisation. Er man en organisation, der planlægger events, vil der i perioden op til, under og efter afviklingen være et stort eksternt pres, som man ikke kan forhindre. Det betyder, at man som organisation skal styrke sig internt ved at have klare krav og rammer for arbejdet, så man sammen kan stå fast.

Vil du vide mere om, hvordan du sikrer et sundt psykisk arbejdsmiljø? Gå på opdagelse i Dansk Lives inspirationskatalog til at styrke arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø i din organisation her.