Det levende musikliv har mistet central indpisker: Steen Jørgensen mindeord

11. november 2025

Steen Jørgensen

Den forhenværende direktør for VEGA, tidligere bestyrelsesformand for Roskilde Festival og tidligere leder af spillesteder som Gjethuset og Bornholms Musikhus, Steen Jørgensen, er død, og det levende danske musikliv har alt for tidligt mistet en markant forkæmper.

Søndag den 9. november døde Steen Jørgensen efter et kort sygdomsforløb. Nyheden var både overraskende og trist for os, der ikke var helt tæt på Steen i det daglige – særligt fordi mange af os har mødt Steen og hans sædvanlige, entusiastiske engagement for ikke så længe siden. Steen deltog bl.a. i Dansk Lives efterårsseminar i september.

Skal man opsummere Steens virke, er det nok netop ordet engagement, der er gennemgående. Steen har gennem sit virke i og omkring den levende musik været leder for en række forskellige spillesteder, men også aktiv i organisationen bag Roskilde Festival. Han efterlader sig et markant aftryk og et tomrum.

Steens engagement var centreret omkring det at skabe rammerne for, at musikken kunne leve. Efter at have været aktiv i hovedstadsområdets arrangørmiljø tog han i starten af halvfemserne udfordringen op, da en flok entusiastiske foreningsfolk fik mulighed for at etablere et spillested i Rønnes nedlagte biograf. Efter at have etableret en stabil drift af Bornholms Musikhus gik turen videre til Gjethuset i Frederiksværk, hvor Steen arbejdede for at sikre, at musikken, kunsten og teatret kunne udfolde sig i det gamle kanonstøberi.

Da finanskrisen havde skabt store forandringer, og VEGAs økonomi var i krise, overtog Steen i 2011 roret og var med til at sikre, at et af landets mest markante spillesteder kom sikkert i havn. Efter 14 år på Vesterbro sagde Steen farvel til VEGA tidligere på året, og han skulle – efter et kort stop i Amager Bio – have nydt et velfortjent otium fra 2026. Sådan blev det imidlertid ikke.

At hans engagement i spillestedsmiljøet ikke bare var et arbejde for Steen, nød hans hjemstavn i Frederiksværk godt af, da han i 2016 på ny engagerede sig i Gjethuset. Denne gang som medlem af bestyrelsen. En bestyrelse, han det seneste år også var leder af.

Ved siden af de mange lederstillinger på de østdanske spillesteder brændte der en stærk, orange flamme i Steen. Han var allerede tidligt i sit virke engageret i Roskilde Festival og var bl.a. mellem 2010 og 2019 formand for Foreningen Roskilde Festival. Siden fulgte en række andre tillidsposter i organisationen bag festivalen.

Steens engagement bestod dog ikke kun i at deltage i møder og varetage poster i toppen af organisationen. Så sent som denne sommer var han at finde bag bardisken, hvor han betjente glade festivalgæster. Formentlig iført et par af sine sædvanlige korte shorts af afklippede jeans.

Det kan for nogle lyde lidt uortodokst, at en formands- og direktørfigur indtog sådan en rolle. Et andet ord, mange nok vil knytte til Steen, er fandenivoldsk. Hvis Steen blev set i en skjorte, var den som regel meget farvestrålende, og øreringene blev i ørerne, selvom andre, mere konforme typer i hans position nok havde valgt en mere forretningsmæssig fremtoning.

Det var da bestemt heller ikke alle, der var enige med Steen bl.a. fordi han ikke havde noget imod at indtage upopulære positioner i en diskussion, men også fordi han sjældent bøjede af, når han først havde sat sig noget for. Steens store mål var altid sagen: at få musikken ud og leve blandt mennesker. Og vi er mange, der skylder ham en tak for hans store indsats i den levende musiks tjeneste.

Ud over sine ansættelser og sit store engagement i Roskilde Festival påtog Steen sig også et væld af tillidsposter og bestyrelsesroller. Således sad han bl.a. i en fireårig periode i Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. Her indførte han en række nye tiltag, som ikke alle hans kolleger på spillestederne var enige i – men som på den lange bane viste sig at være med til at præge miljøet i en retning, der var langt bedre for udviklingen af den nye musik og de smalle genrer.

Ad omveje var det altså med til at hjælpe spillestederne med at udvikle sig selv.

At sagen var vigtig for Steen, mærkede vi også, da han med hud og hår kastede sig ind i arbejdet for at støtte den ukrainske musikorganisation Music Saves UA, da Rusland kastede Ukraine ud i krig. Ikke blot donerede Vega væsentlige summer til organisationens arbejde – Steen drog også til Ukraine for personligt at vise sin opbakning.

“If there’s no room for laughter, there’s no room for me,” stod der i mange år i Steens mail-signatur. Et dejligt budskab fra en mand, der med et imponerende ordforråd og en stor teoretisk ballast – som han ikke var bange for at dele ud af – godt kunne virke som en alvorlig mand. Det var han bestemt også, når det var det, der var brug for. Men Steen kunne også være både lattermild og omsorgsfuld over for mennesker omkring ham.

I et musikliv, hvor tingene til tider bevæger sig hurtigt, og meningerne om det ene og det andet kan være kontante, gav han plads til både smil og latter – og ikke mindst en helt enorm omsorg for det, det hele handler om: musikken på scenerne og publikums oplevelse.

Med Steens alt for tidlige død har vi, der arbejder med den levende musik, mistet en indpisker og udviklingsskaber – ligesom han skulle til at træde ud af sit aktive virke. Vores tanker er hos Steens familie og de efterladte. Æret være Steens minde.

Esben Marcher
Dansk Live

PS. Helt i tråd med Steens måde at være i verden på opfordrer familien til, at man i stedet for blomster sender en donation til Folkekirkens Nødhjælps indsats i Ukraine. Det kan gøres via MobilePay 117545, mærket ‘Steen Jørgensen’.