Dansk Lives Efterårsseminar: Nå den svære målgruppe med TikTok
20. juni 2025
Freja Svendsen, kommunikationsansvarlig i Slagelse Musikhus, vil sammen med et lille stærkt kommunikations- og SoMe-team, lægger vejen forbi Dansk Lives Efterårsseminar, der finder sted den 19. og 20. september på Bygningen i Vejle. Få en forsmag på, hvad der er i vente til oplægget, her.
På TikTok gælder andre spilleregler end på andre sociale medier, og det kan være udfordrende, når det er der, man kan nå den yngste målgruppe. I forbindelse med Dansk Lives Efterårsseminar lægger Slagelse Musikhus & Badeanstalten vejen forbi for at fortælle, hvordan de bruger TikTok og deler centrale læringer og erfaringer fra deres kommunikation på platformen.
Vi har bedt Freja Svendsen, kommunikationsansvarlig i Slagelse Musikhus, Ida Starup, PR- og eventmedarbejder i Slagelse Musikhus, der kommer forbi efterårsseminaret, om allerede nu at løfte lidt af sløret for deres arbejde med platformen. Med sig har de Oscar Siig og Majse Mandrup, der begge er SoMe-frivillige i Slagelse Musikhus.
Vil I starte med at fortælle om jer selv, og hvad I arbejder med i Slagelse Musikhus?
Freja har en baggrund indenfor kulturformidling bl.a. gennem en kandidatuddannelse fra SDU og har arbejdet i Slagelse Musikhus & Badeanstalten i 4 år.
Ida har en baggrund som både praktikant, frivillig, timelønnet og studiemedarbejder hos Slagelse Musikhus & Badeanstalten! Uddannelsesmæssigt er Ida uddannet Markedsføringsøkonom hos Zealand
Både Freja og Ida arbejder med kommunikation og markedsføring samt afvikling af events i huset. Foruden daglig drift, personalehåndtering og programlægning er so-me er en stor del af arbejdsdagen. Det samme er at komme på gode idéer, spotte trends og samarbejde på tværs med både frivillige og ambassadører. Vi forsøger hele tiden at blive klogere på vores publikum og den yngre målgruppe og mange spændende projekter og samarbejder er i gang. Blandt andet Musikhusets podcast ”Et Blik Backstage”, ikke færre end 4 Instagramprofiler, 2 Facebooksider, en TikTok profil og en Youtube profil. Der bliver dagligt udvekslet TikTok inspirationsvideoer i DM.
Majse og Oscar er SoMe-frivillige, men også timeansatte i baren/garderoben/indgangen/billetkontoret. Oscar er desuden også vært og klipper på vores podcast ”Et Blik Backstage”.
Hvordan startede I med at bruge TikTok, og hvornår kunne I mærke, at I ramte noget, der virkede?
Tilbage i 2022 fik vi øjnene op for noget så nyt og mystisk som TikTok, der ‘altered our brain chemistry’. Siden da er visningerne, engagementet og vores aura points (heldigvis) vokset, samtidig med at vi selv er blevet mere opmærksomme på, hvad der virker. Blandt andet da vi for omkring et års tid siden begyndte at vise os selv i videoerne, involvere frivillige i målgruppen til idégenerering og hoppede med på trends så snart, vi opsnappede dem. Siden da er vi også blevet klogere på hvor vigtigt det er at følge med tiden, holde sig opdateret og tale direkte til målgruppen. Period.
Hvordan balancerer I det at være sjove og med på nye tendenser med samtidig at formidle mere seriøs information om koncerter og jeres hus sådan helt generelt?
For at komme ud til den unge målgruppe, har vi erfaret, at vi kommer længst med humor og relaterbart content. Vi bruger mest TikTok til synlighed, engagement og awareness end til at direkte sælge billetter. Vi har lært at man sagtens kan formidle praktiske ting og generel info på en mere fængende måde, og at TikTok er en platform, der tillader netop dette.
Hvad har været det sværeste ved at “lære TikToks sprog” – og hvordan undgår man at komme til at fremstå lidt for “boomer”?
Vi har altid haft en humoristisk kommunikation, så på denne måde er det ikke udenfor vores comfortzone at bruge den type ’slang’. Det sværeste ved at lære TikToks sprog har faktisk været at vænne sig til, at der gælder nogle helt andre spilleregler end på de platforme, mange af os kender godt – som Facebook eller Instagram. På TikTok handler det ikke om flotte billeder eller gennemarbejdet grafik, men om autenticitet, tempo og humor – og det kan kræve lidt omstilling, uanset alder. Der er en risiko for at fremstå lidt ‘udenfor’ – ikke fordi man nødvendigvis er ældre, men fordi TikTok har sit eget tempo, sine egne trends og interne koder. Det handler i virkeligheden ikke om alder, men om tilgang. Hvis man forsøger at ‘efterligne de unge’ uden at forstå konteksten, kan det hurtigt komme til at virke en smule påtaget. Derfor er det bedste råd at bruge tid på platformen – være nysgerrig, lytte og se hvad der virker.
Hvad har været den største succes i jeres tid på TikTok?
Den største succes, TikTok har bragt med sig, har uden tvivl været det frivillige engagement. Det er guld værd at finde et fællesskab i kreativiteten omkring udvikling af indhold til platformen. Rent praktisk har vi sat løbende mål ift. visninger og følgere, og har opfyldt flere og flere det sidste år.
Læs mere og timeld dig Dansk Lives Efterårsseminar her.

Oscar Siig og Majse Mandrup interviewer Oliver Hvam (kendt som Bruhliver på Youtube) til TikTok.
OBS: Vær opmærksom på, at sidste frist for tilmelding med overnatning er den 17. juli, så få booket inden du går på sommerferie.
Dansk Lives Efterårsseminar 2025 præsenteres i samarbejde med Koda og Ticketmaster.
Læs også
-
Vidste du, at deltagere under 25 år får rabat på billetten til Efterårsseminaret?
Dansk Lives Efterårsseminar finder sted den 2. og 3. oktober i Esbjerg, og er du eller din kollega under 25 år, kan du få rabat på billetten.
Læs nyheden
-
Dansk Live Ung inviterer unge frivillige til seminar på Tobakken
Send jeres frivillige med, når Dansk Live Ung samler unge fra festivaler og koncertsteder i hele landet til en dag med inspiration, faglighed og netværk.
Læs nyheden
-
Styrk trivslen og håndter konflikter: Nyt kursus klæder frivilligledere på i livesektoren
Et stærkt og bæredygtigt frivilligmiljø opstår ikke af sig selv. Dansk Live inviterer i samarbejde med Ingerfair til et nyt, praksisnært kursus, der giver frivilligledere konkrete redskaber til at fremme trivslen og håndtere konflikter på festivaler og koncertsteder.
Læs nyheden
-
Hvordan tager man de næste skridt i den grønne omstilling?
Grøn omstilling kan hurtigt føles overvældende, men på Dansk Lives Efterårsseminar sætter vi fokus på en overskuelig og praktisk tilgang. Mød Sanne Nielsen fra Miljømærkning Danmark, og få helt konkrete redskaber til at reducere dit event- eller koncertsteds miljøaftryk.
Læs nyheden