Vejledning om gassikkerhed ved udendørs musikarrangementer og festivaler

En vejledning til arrangører, brugere, installatører og gasdistributører om god håndtering og lagring af flaskegas samt etablering af midlertidige installationer.

Vejledningen er udarbejdet af Dansk Live og Drivkraft Danmark.

Introduktion: Ny vejledning til god håndtering af flaskegas ved udendørs koncerter

Flaskegas og gasapparater er udbredte i forbindelse med udendørs musikarrangementer og festivaler. Sikkerhed omkring etablering og brug af gasinstallationer er imidlertid et teknisk fagligt område, og dertil er installationerne typisk midlertidige. Samtidig er både arrangører og brugere ofte frivillige og sjældent erfarne i god håndtering og gældende regler.

Derfor er Dansk Live og Drivkraft Danmark gået sammen om at udarbejde en vejledning, der skal gøre det nemmere for arrangører, brugere, installatører og leverandører at få klarhed over roller, ansvar og regler i forhold til håndtering af flaskegas ved udendørs koncerter og musikfestivaler. 

Ikke et juridisk dokument

Det er dog vigtigt at understrege, at vejledningen ikke er et juridisk bindende dokument (det har man bekendtgørelser til), men en praktisk guide, som skal gøre det nemmere for arrangører og brugere at komme på plads med en god organisering og håndtering af flaskegassen og de midlertidige installationer. 

Desuden skal vejledningen medvirke til, at der er gennemført de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i samarbejde med installatører og distributører og at relevante myndigheder bliver inddraget, og at deres regler efterleves.

Både for den uerfarne og erfarne

I vejledningens udformning, har vi bestræbt os på, at den både skal kunne henvende sig til den uerfarne, for hvem håndtering af flaskegas kun er aktuelt få dage eller gange om året, samt den mere erfarne, der som en del af en sikkerhedsorganisation på en større koncert eller festival, løbende er inde over gassikkerhed mv.

Hent vejledning om gassikkerhed ved udendørs musikarrangementer og festivaler som PDF

Hent som PDF.

Vejledning om sikkerhed ved udendørs musikarrangementer

Introduktion

Med udgangspunkt i tragedien på Roskilde Festival 2000, som kostede 9 unge mænd livet, offentliggjorde det af regeringen nedsatte Festivaludvalg i december måned 2000 en rapport om sikkerheden ved musikfestivaler.

Rapporten indeholder bl.a. en beskrivelse af lovgivning og vejledende retningslinjer med særlig betydning for musikfestivaler/koncerter og peger på en række fokuspunkter, som spiller en væsentlig rolle for sikkerheden ved sådanne arrangementer.

Festivaludvalget anbefalede i sin rapport bl.a., at der udgives en vejledning i kortlægning af de risikomomenter, der bør indgå i en risikovurdering ved musikfestivaler og lignende arrangementer. Udvalget anbefalede samtidig, at der stilles krav om, at arrangøren af en sådan større musikbegivenhed på baggrund af vejledningen skal udarbejde en risikovurdering, som skal danne grundlag for myndighedernes godkendelse af arrangementet og dets sikkerhedsforanstaltninger.

Som opfølgning på Festivaludvalgets anbefalinger etablerede Kulturministeriet og Justitsministeriet en styregruppe, som bl.a. fik til opgave i samarbejde med de relevante myndigheder at udarbejde en vejledning, der kan anvendes som udgangspunkt for arrangørens risikovurdering.

En arbejdsgruppe med repræsentanter udpeget efter aftale med en gruppe af større festivaler og Politimesterforeningen og med repræsentanter fra Rigspolitichefen og fra politiet i København, Roskilde og Svendborg, Justitsministeriet og Kulturministeriet har udarbejdet bidrag til vejledningen.

Endvidere har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdet bidrag til vejledningen (kapitlerne om brandsikkerhed og præhospitalt beredskab).

Derudover har samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet bidraget med en beskrivelse af unges festivalkultur, herunder en beskrivelse af nogle centrale publikumsaktiviteter som f.eks. ”Crowd Surfing”, ”Stage Diving” og ”Bølger og Train”. Bidraget medvirker til forståelse af bl.a. publikums adfærd, som det er af stor betydning, at man – navnlig som arrangør – er opmærksom på og derfor bør have kendskab til, når man skal planlægge, tilrettelægge og gennemføre et musikarrangement. Bidraget er indsat som bilag 1 bagest i vejledningen.

Statsadvokaten for Sjælland offentliggjorde den 11. juni 2002 sin redegørelse om ulykken på Roskilde Festival 2000. Endvidere har Politimesteren i Aalborg udarbejdet en redegørelse vedrørende Jean Michel Jarre-koncerten ”Aero”, der blev afholdt i Gl. Vrå Enge den 7. september 2002.

Begge redegørelser kan med fordel anvendes som erfaringsgrundlag for såvel arrangørernes som myndighedernes, herunder politiets, planlægning, tilrettelæggelse og afvikling af fremtidige musikarrangementer.

Hent vejledning som PDF

Hent vejledning om sikkerhed ved udendørs arrangementer som PDF.

Vejledning om udarbejdelse af sikkerhedsplan

Politiet meddeler tilladelse til offentlige forlystelser1 , herunder afholdelse af koncerter, festivaler m.v. Politiet kan i den forbindelse fastsætte vilkår for opstilling og afvikling af arrangementet. Tilladelsen gives af politidirektøren på det sted, hvor arrangementet skal afvikles.

Politiet kan vurdere, at et arrangement skal klassificeres som et ”større udendørs musikarrangement”. Det er ikke muligt at definere entydigt, hvad der er et større udendørs musikarrangement, da det i hvert tilfælde vil være en konkret vurdering, som foretages ud fra bl.a. antallet af gæster, arrangementets karakter, varighed, fysiske forhold osv. Et stort antal gæster og/eller en varighed over flere dage vil i langt de fleste tilfælde betyde, at arrangementet betragtes som et større udendørs musikarrangement. Det kan imidlertid også være tilfældet ved mindre koncerter over et begrænset antal timer, hvis der er tale om en musikgenre og et publikum, der erfaringsmæssigt har givet anledning til udfordringer af ordens-, beredskabs- eller sikkerhedsmæssig karakter.

Når arrangementet af politiet vurderes til at være et større udendørs musikarrangement eller lign., vil man som arrangør blive mødt med et krav om at udarbejde en sikkerhedsplan.

Sikkerhedsplanen består af tre hovedelementer:

• Del 1 – Beskrivelse af arrangementet
• Del 2 – Risikovurdering
• Del 3 – Beredskabsplan

Justitsministeriet og Kulturministeriet udsendte i 2003 ”Vejledning om sikkerhed ved udendørs musikarrangementer o. lign.2 ”, som er et værktøj for arrangørerne til at planlægge, tilrettelægge og gennemføre arrangementerne på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Nærværende vejledning kan ses som et supplement hertil.

Denne ”Vejledning om udarbejdelse af sikkerhedsplan for større udendørs musikarrangementer o.lign.” har til formål at vejlede arrangøren om, hvilke oplysninger en sikkerhedsplan skal indeholde og hvordan risikovurderingen og beredskabsplanen udarbejdes. Det er hensigten at skabe klarhed over politiets forventninger til arrangøren og at sikre en mere ensartet anvendelse af terminologien, således at alle sikkerheds- og beredskabsaktører opnår større forståelse for de arbejdsopgaver, der skal varetages i forbindelse med sagsbehandlingen og afviklingen af større udendørs musikarrangementer o.lign.

Sikkerhedsplanen anvendes primært til politiets behandling af ansøgningen, men den kan også finde anvendelse i forhold til de øvrige myndigheder, der skal udstede tilladelser eller være orienteret om arrangementet, herunder redningsberedskabet, andre kommunale myndigheder og sundhedsberedskabet.

1. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005 om offentlige forlystelser (forlystelsesbekendtgørelsen), som kan findes på www.retsinformation.dk. 2. Vejledningen er løbende blevet ajourført og findes på Justitsministeriets hjemmeside: www.jm.dk/publikationer. 

Selvom vejledningen primært er rettet mod arrangørerne, kan den også indgå i grundlaget for sagsbehandlingen hos myndighederne. Ved behandlingen af ansøgningen om tilladelse følger politiet også Rigspolitiets ”Vejledning til politikredsene om udstedelse af tilladelser til udendørs musikarrangementer og evaluering af samme” af 11. september 2012.

Nærværende vejledning beskriver de delelementer, der indgår i sikkerhedsplanens del 1, 2 og 3. Det skal understreges, at vejledningen ikke skal ses som en udtømmende tjekliste. Ingen arrangementer er fuldstændig ens, og sikkerhedsplanen må derfor også tilpasses det enkelte arrangement.

Forholdene ved det enkelte arrangement kan betyde, at der må tages højde for elementer, som ikke er beskrevet i vejledningen. Omvendt kan vejledningen også indeholde elementer, som ikke er relevante i det konkrete tilfælde.

Nogle elementer skal – uanset arrangementets karakter – altid være beskrevet i sikkerhedsplanen, f.eks. beskrivelse af arrangørens sikkerhedsorganisation, ligesom sikkerhedsplanen altid skal indeholde de tre hovedelementer: beskrivelse af arrangementet, risikovurdering og beredskabsplan.

Der er ikke egentlige formkrav til udarbejdelsen af sikkerhedsplanen, hvorfor arrangøren ikke er forpligtet til at benytte vejledningens skabelon, når blot de nødvendige oplysninger er til stede.

Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Rigspolitiet, Fyns Politi, Midtog Vestsjællands Politi og brancheorganisationen Dansk Live, som omfatter hovedparten af festivaler og live-spillesteder i Danmark.

Vejledningen er forelagt de myndigheder, der er repræsenteret i Justitsministeriets og Kulturministeriets følgegruppe for sikkerhed ved udendørs musikarrangementer.

For råd og vejledning om materialets anvendelse henvises til: Rigspolitiet, Nationalt Beredskabscenter

Hent vejledning om udarbejdelse af sikkerhedsplan som PDF.

Grønbog - Et debatoplæg om terrorsikring af byrum og bygninger

Introduktion

I forbindelse med et ph.d.-projekt omhandlende terrorsikring af byrum i København, bevægede jeg mig i slutningen af 2017 – på antropologisk vis – ind i en fremmed felt og et nyt arbejdsområde. De seneste år har jeg gennem interviews, uformelle samtaler, medier, deltagelse i arrangementer, længerevarende besøg hos forskellige aktører, arkiver osv. forsøgt at forstå, hvordan der arbejdes med terrorsikring i Danmark. På bagrund heraf vil jeg i det følgende give et indblik i nogle af de observationer, jeg har gjort mig. Og introducere det netværk og den grønbog, som jeg har været med til at etablere og udvikle som del af min forskning.

Af Stine Ilum, Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet & SLA

En morgen i december 2016 vågnede danskerne op til et nyt element i byens rum – nemlig betonblokken. Også kendt som Hoffmann-klodsen, betongrisen og terrorklodsen. Kært barn, mange navne. Og der var ikke bare tale om en enkelt betonblok, men i hundrede vis af dem, placeret omkring gågader, pladser og turistattraktioner i det Indre København og efterfølgende i landets andre storbyer. Året forinden fandt en række terrorangreb sted i offentlige byrum og bygninger i flere europæiske storbyer. Herunder et angreb med en lastbil, der i midten af december påkørte en menneskemængde ved et julemarked i Berlin. Dette fik PET til at reagere ved at give Københavns Kommune besked på, at udvalgte steder i byen skulle sikres mod lignende angreb med det samme. Og her kom betonblokken så i spil i Danmark, ligesom i en lang række andre storbyer i Europa.

Siden da er der sket meget for betonblokken. Nogle steder er den blevet forvandlet til blokke af groft tilhugget, bornholmsk granit eller til bænke fæstnet i underlaget, andre steder er den blevet forvandlet til tunge plantekummer i sort metal – lige nu fyldt med forsytia og en blanding af gule og orange stedmoderblomster. 10 På trods af denne forvandling, forbliver den klassiske betonblok stadig et symbol på terrorsikring af byens rum. Jeg sad for eksempel til et bryllup for to uger siden, hvor jeg forklarede min bordherre, at jeg arbejder på et ph.d.-projekt, der bl.a. har til formål at udvikle en smartere form for terrorsikring til de danske byrum. Min bordherre svarede, ”Altså en ny form for betonblok?” Langt de fleste jeg taler med om terrorsikring – fra forskere og professionelle i sikkerhedsindustrien til turister og butiksejere i Københavns Indre by – nævner betonblokken og bruger den som udgangspunkt for deres refleksioner. Dens tilstedeværelse har heller ikke kun fyldt i bybilledet de seneste år, men i særdeleshed også i mediebilledet, hvor journalister flittigt har skrevet historier om, at de er grimme (Jyllandsposten I 2017), at biler overser og påkører dem (Politiken 2018), at man på forskellig vis har forsøgt at forskønne og ”begrønne” dem (Berlingske 2017, TV2 Lorry 2017), at de ikke kan stoppe hverken en Fiat Punto eller en lastbil i fart (DR 2017, Jyllandsposten II 2017) osv.

I sine få leveår har betonblokken formået at blive en slags yndlingsaversion for mange. Dens tilstedeværelse har provokeret flere til at stille spørgsmålstegn ved, hvordan vi som samfund forholder os til terror og i hvilken grad vi skal sikre vores byer? For eksempel har Martin Trandberg, adjunkt ved Aalborg Universitet (og oplægsholder i Netværk for Smart Terrorsikring), udtalt, ”Introduktionen af betonblokke i byrummet har synliggjort behovet for en offentlig debat om, hvor vi som brugere og beboere i København vil hen med anti-terrorarkitekturen” (Information 2017), mens at Deane Simpson, professor ved KADK, i sit bidrag til denne grønbog spørger, ”[W]hen, in the process of spreading physical security measures around a target, is it enough? When should we stop? […] Could Denmark set an example in which greater restraint is exercised against political (and economic) pressures to introduce extensive ‘target hardening’ and urban fortification? Where [security] measures are used sparingly, and only after greater reflection and public debate over their potential impact.” Med afsæt i betonblokke og fysisk sikring er en række forskere altså gået ind i arbejdet med terrorsikring – undertegnede har endda afsat tre år og et helt ph.d.-projekt til at forstå følelser, holdninger og beslutninger i forbindelse med terror og terrorsikring. Ligesom Marie Skammelsen, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet, har afsat tre år til at lave en æstetisk analyse af fysisk terrorsikring og sikkerhedsdesign.

Betonblokkens tilstedeværelse har desuden provokeret flere i erhvervslivet til at stille spørgsmålstegn ved dens funktionalitet og om der kan tænkes i alternative og bedre løsninger. For eksempel har Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for Sikkerhedsbranchen, og en række sikkerhedsvirksomheder ivrigt kritiseret betonblokken for dens manglende effekt og modstandsdygtighed, og har henvist til videoer, hvor betonblokke udsættes for såkaldte crashtests – uden at kunne stoppe en lastbil i fart (DR 2017). Hans Scheving, arkitekt og partner hos Bertelsen og Scheving, kritiserer ligeledes betonblokken i sit bidrag til denne grønbog og opfordrer til at tænke i andre løsninger, ”De [betonklodser, blomsterkummer og lignende] er ikke stedspecifikke og forholder sig derfor ikke kvalificeret til det bestemte byrum, de står i – ej heller til bygningerne, til det fælles liv eller til kulturarven på stedet. Det er afgørende at indarbejde terrorsikring specifikt og integreret i forhold til den omgivende by og vores fælles kulturarv.”

Siden betonblokken landede i de danske byrum, er der således spiret et helt nyt landskab af aktører frem inden for terrorsikring. Aktører med forskellige fagligheder, fra forskellige sektorer og med forskellige tilgange og holdninger til terrorsikring. Arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, tidligere militærfolk, eventkoordinatorer og forskere såvel som kommuner, politi, beredskab, sikkerhedsvirksomheder, underholdningsindustrien, brancheforeninger m.v. Folk, der før beskæftigede sig med planter, byrumsinventar, bygningsarv, beton, hegn, arrangementer, trafik eller med klima, beskæftiger sig pludselig med terrorsikring for første gang i deres liv. Andre har beskæftiget sig med sikring og terror hele deres karriere, men primært i krigshærgede lande eller i forbindelse med ambassader, kraftværker og industriområder – med andre ord, ikke nødvendigvis med terrorsikring af almindelige byrum og bygninger i Danmark. En ny disciplin og et nyt arbejdsområde er således opstået, hvor mange nye aktører skal finde deres fodfæste og lære at samarbejde. Der stilles nye krav til, at visse byrum skal sikres og at events skal sikres, og samtidig har flere private aktører fundet ud af, at det måske vil være en god idé at sikre deres domicil, forlystelsespark eller stadion i højere grad end tidligere. Der er dog ingen faste procedurer for at udføre disse opgaver, og derfor prøver man sig frem uden faste protokoller. En af mine informanter fra en dansk sikkerhedsvirksomhed sagde på et tidspunkt til mig, ”Vores branche er som en 4årig dreng, der kun for nyligt har lært at gå. Sådan var det sikkert også med klimasikring for tyve år siden – folk vidste ikke en pind om det, og se nu!”

I løbet af de seneste år er der i forskelligt regi blevet afviklet en række arrangementer om terrorsikring af byrum og bygninger. Det første, jeg deltog i, var Bygherreforeningen, der inviterede til et arrangement i Københavns Lufthavn med omkring 60 deltagere. Et par måneder senere var samme tematik omdrejningspunkt for Dansk Byplanlaboratoriums årlige arrangement, Byens Gulv, med flere hundrede tilmeldte. Herefter fulgte bl.a. et arrangement i BLOXHUB, et på den britiske ambassade, et på Folkemødet og et hos Veksø, mens et hos VEJ-EU og et ved Arkitektskolen Aarhus ligger i støbeskeen. De mange konferencer og arrangementer vidner yderligere om det nye arbejdsområde omkring terrorsikring og om en lyst til at vidensdele, diskutere og blive klogere. Til arrangementerne blev det dog også tydeligt for mig, at der var forskellige holdninger og fordomme over for andre faggruppers tilgang til sikkerheden – fx at arkitekter kun tænker i æstetik, mens sikkerhedsfolk kun tænker i pullerter.

For at blive klogere på de mange nye aktører, deres holdninger og uenigheder – og helt overordnet at forstå, hvordan man arbejder med terrorsikring i Danmark – inviterede jeg i efteråret 2018 til et nyt netværk, kaldet Netværk for Smart Terrorsikring. Målet var dels at samle empiri ved netværkets møder, altså bruge møderne som en slags fokusgruppeinterviews og som data til min ph.d.-afhandling. Dels at lade de mange forskellige parter mødes i et mere intimt forum, hvor vi i fællesskab kunne udforske og nå frem til, hvad fremtidens gode terrorsikring er? Netværket skulle holdes i en størrelse, hvor der var taletid til alle og hvor deltagerne kunne lære hinanden at kende. Til tre møder af fire timers varighed mødtes vi derfor 30-35 aktører – herunder kommuner, eventarrangører, de forskellige slags politi, sikkerhedsvirksomheder, lufthavne og transportaktører, tegnestuer m.fl. – og diskuterede terrorsikring. I fællesskab fik vi lavet et groft overblik over centrale aktører inden for terrorsikring (Figur 1). Det stod dog hurtigt klart, at vi ikke nødvendigvis kunne blive enige om at udforme en fælles guide til terrorsikring. Vi fik nærmere åbnet op for tematikken – og fik stillet en lang række centrale spørgsmål, som krævede yderligere debat; Hvilken type terror sikrer vi imod? Hvad er terror ift. almindelig kriminalitet? Hvor mange kræfter og midler skal vi bruge på terrorsikring i forhold til den relativt lille risiko? Kan vi overhovedet sikre os imod terror eller blot minimere risikoen? Er formålet med terrorsikring, at risikoen minimeres eller at folk føler sig trygge? Og hvordan hænger disse to ting overhovedet sammen? Hvem har ansvaret for terrorsikring – hvor? Og hvem betaler? På hvilke 13 områder kan terrorsikring og klimasikring sammenholdes? Hvordan kan tekniske sikkerhedsløsninger tænkes sammen med byplaner, arkitektur og landskab? Kan terrorsikring tænkes som et potentiale for at udvikle byen i en bedre retning? Osv.

Denne grønbog er ment som et opsamlende dokument for Netværk for Smart Terrorsikring. Som læser vil man få indblik i nogle de spørgsmål og modsatrettede holdninger, som gav anledning til diskussioner i netværket. Medlemmer fra netværket har skrevet bidrag hertil og givet deres bud på, hvad der – i deres øjne – er vigtigt at vide i forhold til terrorsikring. Som læser skal man først og fremmest blive klogere på dansk terrorsikring af byrum og bygninger. Grønbogen skal desuden give et overblik over en række af de aktører, holdninger og diskussioner, der findes inden for terrorsikring i Danmark lige nu, således at læseren kan finde sit eget ståsted og fortsætte diskussionen omkring, hvordan dansk terrorsikring af byrum og bygninger gribes an i fremtiden.

Man kan se sig sur på den betonblok, der landede i de danske byrum en decemberdag i 2016. Man kan også glæde sig over, at denne midlertidige intervention har igangsat en lang række diskussioner om byens rum, således at vi her i Danmark fremover kan terrorsikre på velovervejet vis.

Hent grønbog som PDF

Hent Grønbog – Et debatoplæg om terrorsikring af byrum og bygninger som PDF.