Arbejdskultur
Grænseoverskridende handlinger og magtmisbrug rammer på tværs af køn, faggrupper, etnicitet og seksuel orientering. Grænseoverskridende adfærd skal tages alvorligt og altid håndteres på en ordentlig og værdig måde for alle parter. Det er afgørende, at der er et trygt og sundt arbejdsmiljø hos alle koncertarrangører. Det er altid lederens ansvar, men det er alles opgave at skabe en god arbejdskultur, hvor musikken, kreativiteten og mennesker kan blomstre. Musikken skal kunne rumme alle, og derfor arbejder Dansk Live målrettet på forebyggelse og hjælp til håndtering af konkrete problemstillinger. Her finder du vejledninger til god arbejdskultur samt information om samarbejdsaftaler der udbyder kurser mv. indenfor alt fra ledelse og trivsel til arbejdsmiljø.
Rådgivning og sparring
God arbejdskultur indeholder både inspiration til forebyggelse og rådgivningsaftaler til konkret håndtering af krænkende adfærd på arbejdspladsen.
Nedenfor findes adfærdspolitikker samt yderligere information om de rådgivningsaftaler, som man kan få rabat på som Dansk Live-medlem.
Få gratis rådgivning hos Arbejdstilsynet
Du kan også altid tage kontakt til Arbejdstilsynet, som tilbyder gratis rådgivning. På deres hjemmeside kan du også finde information, materiale og vejledning.
Har du spørgsmål, bidrag eller ideer, er du meget velkommen til at kontakte Dansk Lives sekretariat.
Adfærdspolitik
Dansk Live har i samarbejde med Sirius advokater udarbejdet en politik om god adfærd. Brug adfærdspolitikken, som den er eller bruge den som inspiration til at fastlægge rammerne for adfærd og handlinger.
Politik for mobning, overgreb og chikane
Her finder du politik for mobning, overgreb og chikane, som kan indrettes til brug i egen organisation.
Arbejdsmiljørådgivning
Dansk Live har indgået en aftale med konsulenthuset Hartmanns, der tilbyder autoriseret rådgivning indenfor psykosociale arbejdsmiljøproblematikker.
Som medlem hos Dansk Live får medlemmer 15 % rabat på alle ydelser.
Juridisk rådgivningsaftale
Det er helt afgørende for Dansk Live, at der er en god kultur på de enkelte spillesteder og festivaler.
Vi vil gerne kunne støtte medlemmerne mest muligt i det, og vi har derfor lavet en samarbejdsaftale med SIRIUS advokater, der blandt andet tilbyder ledelsessparring og webinarer. Som medlem hos Dansk Live får 15 % rabat på alle ydelser.