Godmorgen-møde: Styrk dine kampagner med data

14/11/2023

København

09.30

Godmorgen-møde: Styrk dine kampagner med data
Tidspunkt: Tirsdag d. 14. november 2023 kl. 09.30-11.30
Lokation: Gl. Kongevej 11-13, 1610 København V, 1. sal
Antal pladser: Der er 20 pladser på mødet, og de fordeles efter først til mølle-principper.

I samarbejde med Billetlugen og VEGA inviterer Dansk Live til en formiddag med fokus på, hvordan du kan optimere din SoMe-annoncering med 1. parts data.

Vi vil sammen dykke ned i, hvorfor jeres 1. parts data udgør en afgørende faktor, når det kommer til annoncering på Meta. Denne session vil give jer en dybere indsigt i, hvordan I kan udnytte jeres eksisterende data til at målrette og optimere jeres kampagner.

Formålet med arrangementet er at give deltagerne en guide til,  hvordan man trin for trin kommer i gang med at bruge 1. parts data i annoncering. Efter mødet har du derfor redskaberne til at komme i gang med at prøve selv og se, hvad det kan gøre for dine kampagner. Fokus vil derfor ikke være på de mere overordnede teoretiske aspekter af brugen af 1. parts data i annoncering.
Billetlugen har de seneste 4 år hjulpet arrangører med at lave datadrevne kampagner på tværs af platforme. De vil derfor dele ud af deres mange erfaringer med, hvad brug af data betyder, når man kører kampagner på Meta.
VEGA har i samarbejde med Billetlugen kørt en test, og de vil fortælle om deres udbytte af testen samt deres overvejelser om at arbejde med data generelt fremadrettet.
Spørgsmål
Hvis du har nogle spørgsmål til godmorgen-mødet, er du velkommen til at kontakte Signe Hemmingsen fra Dansk Live på signe@dansklive.dk.