Voxhall har åbnet pop-up shop

Voxhall popup shop570px

Den 5. oktober poppede en lille shop op i Frederiksgade i Århus.

I shoppen er det muligt at købe billetter til koncerter samt gavekort, men du kan også komme forbi til en snak eller lytte til musik med en af de kommende optrædener.

Pop-up shoppen er en del af en lidt alternativ markedsføringsstrategi med et mål om at komme i øjenhøjde med publikum samt at nå ud til potentielle nye publikummer. Shoppen fungerer som en filial af kontoret og der er ikke ansat nye folk til at passe biksen, tværtimod er det marketing manageren Mikael og PR manageren Pelle, som skiftevis står i shoppen.

”I pop-up shoppen har vi mulighed for at få en dialog med publikum og kan også indfange et andet publikum, som ikke har deres sædvanlige gang på internettet eller på de sociale medier. Vi havde for eksempel en koncert med Bazaar, hvor rigtig mange, som ikke kommer på Voxhall normalt, så plakaten udenfor shoppen og kom ind for at købe en billet.”, fortæller Pelle og fortsætter ”den synergieffekt vi får her, det er en kæmpe gave”.

Den lille butik er indrettet stilfuldt i sorte og hvide farver med en disk, et lille sidde-arrangement samt to lytteposter, hvor man via musiktjenesten Wimp kan lytte til musik med kommende optrædener. Og udover salg af koncertbilletter og gavekort, arrangerer shoppen ligeledes en række in-store arrangementer med nogle af de artister, som skal spille på Voxhall.

 

 

 

 

 

 

Shoppen, der åbnede d. 5. oktober i år, er foreløbig planlagt til at eksistere i 5 måneder.

 

Link:
Om pop-up shoppen på Voxhall.dk


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder