Viagogo meldt til politiet

ViaGoGomeldt

Billetlugen har nu meldt billet-hjemmesiden Viagogo til politiet for dokumentfalsk og bedrageri. Det sker, efter at Kontant på DR1 d. 14. august afslørede, hvordan firmaet opkøber billetter til koncerter og sælger dem videre til almindelige forbrugere til overpris.

Kontant afslørede, hvordan Viagogos egne ansatte i stor stil køber billetter til almindelig pris hos for eksempel Billetlugen. Bagefter sælger de dem i strid med dansk lov videre til forbrugerne til dobbelt eller tredobbelt pris.

Kontant kunne afsløre at Viagogo inden videresalget i en række tilfælde havde billedmanipuleret billetten, så oplysninger om den oprindelige pris var fjernet. En ansat hos Viagogo indrømmede sågar, at det sker for at undgå spørgsmål om, hvorfor billetten er så dyr.

Dansk Live advarede allerede tilbage i april mod fænomenet. Læs mere her

Udover politianmeldelsen, har Google ligeledes fjernet Viagogos annoncer på Google.com og Forbrugerrådet ønsker at få spærret adgangen til siden.

 

Læs mere her:
DR nyheder: Billethajer bliver meldt til politiet efter afsløring
DR Kontant: Google fjerner Viagogo annoncer

Se Kontants indslag her.

 

 


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder