Smukfest Skanderborg præsenterer Smukfest Copenhagen

Pet Shop Boys, Nephew, Magtens Korridorer og Rasmus Seebach er blandt de optrædende, når Smukfest Copenhagen for første gang afholdes den 14. og 15. august, på 10-øren på Amager Strandpark.

Billetsalget til festivalen i Skanderborg er gået stærkere end nogensinde, og Skanderborg Festival udvider derfor i år med Smukfest Copenhagen.

”Vi er mange gange blevet opfordret til at lave noget Smukfest i København, der jo er hjemby for omkring en tredjedel af de gæster, der besøger os i skoven og mange af vores medhjælpere” siger Claus Visbye, formand for Skanderborg Festivalklub, om Smukfest Copenhagen.” Det er jo blevet meget almindeligt at markante internationale festivaler enten afholdes flere gange på samme sted eller flytter rundt under samme navn. Store festivaler som Coachella i Californien og ACL i Texas er eksempler på det første – mens eks. Lollapalooza, V Festival og Mysteryland alle er stærke festivalbrands, der afholdes i flere forskellige lande eller byer. Vi føler selv, at vi har et stærkt og originalt brand i Smukfest, som vi gerne vil dele med flere end vi kan i Skanderborg. Derfor Smukfest Copenhagen – der skal være en markant og tilbagevendende begivenhed, hvor vi kan præsentere internationale og danske navne i smukke rammer.”

Smukfest Copenhagen er tænkt som et årligt arrangement. Billetsalget er startet.

Køb billet her

Læs mere her


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder