Skab din egen koncert på Vega

ideal_bar_logo

Nu giver Vega og Tuborg publikum mulighed for at arrangere deres egen koncert og efterfest på Ideal Bar i Vega.

“Din Koncert” hedder konceptet, som skal give kreative ildsjæle muligheden for at skabe deres egen koncert.

De arrangører som bliver udvalgt til at lave deres egen koncertaften i Vega, vil arbejde tæt sammen med Vegas bookere, teknikere, kommunikationsfolk og bestyrere, der samtidig vil agere mentorer for de udvalgte. Derved er man sikret optimal sparring i forbindelse med sin koncert og efterfest på Vega.

For at komme i betragtning og evt. blive udvalgt til at lave ”Din Koncert”, skal man indsende en ansøgning med beskrivelse af ens koncertaften samt, hvordan man praktisk vil gribe den an. Jo mere gennemtænkt og detaljeret beskrevet din koncertaften er, jo større er din chance for at blive udvalgt. Alle kan ansøge – både teams og enkeltpersoner.

Koncertarrangørerne udvælges ud fra ansøgninger, hvor koncertaftenen, og hvordan den praktisk skal gribes an, beskrives. Ansøgningen til “Din Koncert” kan downloades på Vegas hjemmeside eller findes og udfyldes på Vega og Tuborgs Facebook-sider. Der er løbende tilmelding indtil midt i oktober, men der er størst chance for at blive udvalgt, hvis man sender ansøgningen tidligt.

Links:
Din Koncert på Vegas hjemmeside
Din Koncert på Facebook

 


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder