Tag dine holdninger med, når du tager på festival og går til koncert. Også dem omkring stoffer. Det er ret enkelt, men alligevel svært at have modet til at stå op og sige sin mening. Gør det alligevel. Ellers ender det med, at andre gør det for dig. Vi er imod stoffer. Hvad er du?

Vil du vide mere om stoffers skadelige virkning, kan du læse de hårde facts her.

 

Stoffer er ulovlige – også på festivaler og spillesteder
Stoffer er som i resten af samfundet ulovlige på de danske spillesteder og festivaler. Og overtrædelser vil blive straffet efter gældende lovgivning. Men det er også farligt og asocialt at tage stoffer. De giver en utilregnelig adfærd, der kan ødelægge festival- og koncertoplevelsen for dig selv og dine venner. Nyd derfor dine koncerter uden stoffer – og vær glad for, at du er en af dem, der har modet til at sige sin mening.

 

God koncert
Dansk Live

AD topbanner

 

 

 

 

 

 

 

Om kampagnen
For 11. år i træk står Dansk Live og Sundhedsstyrelsen bag kampagnen Music Against Drugs.
Kampagnen er målrettet unge og er synlig på landets festivaler hen over sommeren og på spillesteder landet over fra september til og med november. Formålet med kampagnen er at markere festivalernes og spillestedernes holdning til stoffer. Og derigennem være med til at skabe et miljø, hvor vi støtter de unge i at sige nej til stoffer.