Pas på Secondary Ticketing!

SecondaryTicketing

Fænomenet secondary ticketing er for alvor kommet til Danmark med udbyderen Viagogo’s danske hjemmeside, hvor der sælges koncertbilletter til mange spillesteder og festivaler. I princippet er der tale om en billetside hvor private kan sælge billetter, men fra flere sider er der rejst mistanke om hvorvidt der også sker salg af billetter til store overpriser, på baggrund af Viagogo’s egne opkøb eller sågar gennem direkte aftaler mellem promotere og Viagogo. Ved et hurtigt tjek ser alle billetter på siden ud til at være sat til salg, langt over den påtrykte værdi. Ved blandt andet Dansk Lives indsats, er det ellers ikke lovligt i Danmark, at videresælge billetter til mere end pålydende – og når dette overhovedet kan lade sig gøre i Viagogo’s tilfælde, er det fordi selskabet opererer fra Schweiz.

Mindst tre spillesteder og festivaler har imidlertid anmeldt Viagogo til politiet, og både Forbrugerombudsmanden og flere medier er på sagen. Dansk Live har også taget formelt stilling, og vil nu gå ind i kampen mod de billetsalgsmellemmænd, der scorer kassen ved at tage overpris, som hverken kunstnere eller arrangører har andel i. Gennem en attraktiv hjemmeside og køb af topplaceringer på blandt andet Google, forledes uerfarne billetkøbere nemlig til at tro, at Viagogo’s dyre billetter er den ægte vare.

Dansk Live opfordrer til at afholde sig fra direkte samarbejde med Viagogo og tilsvarede portaler, og desuden råde livearrangørerne til at vejlede sit publikum i at undgå billetkøb af disse kanaler. For det første fordi det er alt for dyrt, men også fordi at mange publikummer allerede har oplevet at brænde inde med ugyldige billetter.

Prøv engang at se denne dokumentar fra engelske Channel 4 – Det er virkelig ikke småting vi er oppe imod.

Og her er desuden, til skræk og advarsel, nogle steder hvor det danske omfang beskrives:
VipNews
Politiken: Forbrugerrådet advarer mod politianmeldt billethaj
Politiken: Politianmeldt billethaj snyder vrede kunder for tusinder af kroner

 


One Response

Comment on this post

Nyhedsbrev