På visit i Rennes, på den franske festival, Trans Musicales

logo

Af Amanda Malmros Aaen, Live DMA

Stærkt brand eller universel god musiksmag?

I Danmark har vi festivaler dedikeret til undergrundsmusik, festivaler der har til formål at promovere musik som en kultur- og kunstform og festivaler der danner rammer for netværksmøder – præcis ligesom i Frankrig. For knapt tre uger siden besøgte jeg den franske festival Trans Musicales i forbindelse med mit arbejde for Dansk Live og Live DMA. Festivalen emmede af ambitioner og kombinerede de førnævnte festivalformater på en måde, jeg ikke før har oplevet. Vincent Gambert som til dagligt bestyrer Trans Musicales’ kommercielle samarbejder og sponsorataftaler indvilgede i at fortælle lidt om, hvordan en festival som Trans Musicales har brug for også at gå kommercielle veje.

I de sidste 37 år har Jean Louis Brossard stået i spidsen for festivalen der har sparket mere end et dusin internationale musikkarrierer i gang. Igen i år gæstede omkring 100 bands Trans Musicales i dagene fra d. 30. november til d. 4. december, hvor 62.000 publikummer også tog del i lovprisningen af upcoming musik. A&R managers, labels, musik NGOer, mediefolk og musikinteresserede udgjorde den primære målgruppe – for Trans Musicales har netop formået at kreerer et brand der ydmygt leverer et løfte om at man her kan opleve de næste store kanoner før alle andre. Med en historik der inkludere Nirvana (1991), Björk (1993), The Progidy (1994), The Invisible Scratch Piklz (1997), LCD Soundsystem (2002) og Den Sorte Skole (2014) har Jean Louis Brossard og det øvrige festivalteam formået at gøre brug af festivalens historie og virke til at brande Trans Musicales således at festivalen uden headliners meldte udsolgt for alle tre musikdage.

live_dma

Sydkoreanske mushxxx på scenen i Greenroom under Trans Musicales

Festivalgængerne stoler på programmets musikalske kvalitet og som min kollega, Audrey Guerre, udtrykte det ”har du intet at miste ved at tage til Rennes i denne uge, vi stoler på arrangørernes kvalitetssans og vi er derfor også mange som forventer spektakulære koncerter. Man kan også sige, at festivalens historie har været med til at skabe et element af gambling – det er umuligt at nå til alle koncerterne og man derfor er nødt til at prioritere. Måske vil man misse netop dén koncert, der satte gang i karrieren for et af de mange upcoming bands; festivalen tiltrækker mange publikummer med forhåbninger om at opleve de nye Nirvana”.

Bag om festivalen

Musikbranchens professionelle bliver også lokket til Rennes i starten af december hvert år. På grund af festivalens afvikling i vinterhalvåret har bookere og pladeselskaber mulighed for at udforske de programmerede acts, og booke disse kunstnere til den forestående sæsons sommerfestivaler. Trans Musicales fortsætter med at afvikle festivalen på denne tid af året, til trods for at der er færre sponsoraftaler at arbejde med. Vincent Gambert uddyber dette ved at fortælle at brands i dag hellere vil kommunikere og investere i festivaler der afholdes i perioden fra maj til august. Ligesom det også er tilfældet i Danmark, har miljøet for kultur og kommercielle samarbejder ændret sig i Frankrig over det seneste årti. Trans Musicales er 60 % selvfinansierende og med blandt andet støtte fra Rennes og regionen henter festivalen sine sidste støtteprocenter hos de to store partnere Heineken og Enedis. En udvikling der er tydelig for Vincent Gambert er, at sponsorerne nu til dags er mere fokuserede på at skabe en komplet brandoplevelse ved festivalerne frem for at sponsorere en festival der også har indgået andre kommercielle samarbejder.

Således blev Greenroom skabt – et kommercielt samarbejde med Heineken, som går udenom den franske lov, Loi Évin, der angiver at alkohol- og tobak sponsorater der direkte reklamerer for pågældende produkter er forbudte i Frankrig. Konceptet Greenroom blev implementeret i form af en scene med fokus på den elektroniske musik, og er et af de ”synlige” resultater af festivalens sponsorataftaler med Heineken. Som det ses på billede, lod det ikke til at brandoplevelsen i Greenroom fratog det fremmødte unge publikum deres nysgerrighed over for nye elektroniske koncertoplevelser.


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder