Nyt netværk for livearrangører i København og Frederiksberg

netvaerk_cover_intern

I går, mandag den 26. september, blev det første møde i et nyt netværk for arrangører af livemusik i København og på Frederiksberg afholdt på Jazzhouse. Netværket skal arbejde med, at sætte musik på den politiske dagsorden og synliggøre den store værdi, som spillesteder, festivaler og andre arrangører tilfører København.

Omkring 60-70 arrangører fra forskellige miljøer og scener, større og mindre arrangører, spillesteder og festivaler deltog i det indledende møde. Der blev drøftet lydgrænser og arrangørvilkår, og det blev diskuteret hvorvidt et organiseret netværk kan kvæle virkelysten i fx undergrundsmiljøer. Overvejende var der interesse i, at samle kræfterne for at positionere livemusikken politisk via et strategisk arbejde med gode historiefortællinger og underbygget af data og tal.

En arbejdsgruppe går videre i arbejdet med at bringe musik meget højere op, på dagsordenen i Hovedstaden.

Netværket bliver også en platform for netværk og videndeling arrangører imellem.

Du kan følge med i netværket og arbejdet, via Dansk Lives facebookside, hvor der løbende vil blive informeret om møder og nye initiativer.

 

 


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder