Northern Sounds på Roskilde Festival

NorthernSounds570px

Dansk Live faciliterede pilotprojektet Northern Sounds på dette års Roskilde Festival, med i alt 11 nordiske musikorganisationer. De deltagende organisationer var, foruden Dansk Live, KODA, ROSA, MXD, Musikzonen, Gramex, Dansk Artist Forbund, Dansk Musikerforbund, Norsk Rockforbund, Music Export samt NOMEX (Nordic Music Export).

I løbet af de fem åbningsdage blev der holdt paneldebatter, foredrag og sociale netværksreceptioner.

Følgende emner blev diskuteret:

  • - Vækstlagets værktøjskasse.
  • - Hvem tjener pengene?
  • - Should the Nordic music industries work closer together?
  • - Do the Nordic countries have a particular Nordic sound? If yes – is it possible to market this sound?
  • - Mad og Musik – Hvordan kan musikbranchen og den kulinariske verden samarbejde? Kan man kombinere musik- og madoplevelser på nye måder?

 

Derudover var der et liveinterview med nordmanden Bård Flikke fra Pstereo Festivalen i Norge omkring Identitet- og profilbygging, en udflugt til Danmarkskortet (Rockmuseet) samt et foredrag om hvordan man tilgår det amerikanske marked (Penetrating the US market) fortalt af Peter Schwinge.

Alt i alt blev det til nogle gode og spændende debatter.

Northern Sounds var velbesøgt og Dansk Live har fået gode erfaringer og kontakter med hjem.

En stor tak skal lyde til alle paneldeltagerne, Musikparlamentet, Roskilde Festival samt de deltagende organisationer.

Du kan se billeder fra arrangementerne på vores side på Flickr samt på Facebook.com/NorthernSounds2012, hvor referater fra de faglige indlæg også er tilgængelige.


Comment on this post

Nyhedsbrev