Musikparlamentets forårsprogram ligger klar

Musikparlamentet logo

I efteråret var Musikparlamentet klar til at lægge musikbranchen i graven. Det lykkedes dog ikke. Og debatterne fortsætter i foråret under overskriften: Kunsten at ______ i kor. Med denne overskrift ligger fokus på at stoppe klynkeriet, og gøre noget for at komme ud over rampen.

 

Datoerne:

Torsdag d. 23. Februar – Rytmisk og klassisk musik
Musikparlamentet i forbindelse med offentliggørelsen af Musikhandlingsplanen gå dybere ind i forholdet eller misforholdet imellem rytmisk og klassisk musik. Panelet vil bestå af brobyggere imellem genrerne, teoretikere og udøvende musikere.

 

Torsdag d. 29. marts – Tør øjnene og se musikkens muligheder
Denne aften er Musikparlamentet gået sammen med Livelaboratoriet og projektet Lydkultur for at give publikum en ’særlig’ oplevelse. Det skal handle om hvad musikere og livearrangører netop kan gøre for at give deres publikum en særlig oplevelse, som er værd at betale for.

 

Torsdag d. 26. april – Myter i musikbranchen
Undskyldningerne for den manglende succes for musikere og branchefolk er mange. Alle taler om skjulte regler, aftaler under bordet og rockmyter, man skal leve op til for at slå igennem. Men er der noget om snakken? Med sæsonens afsluttende debat håber musikparlamentet af be- eller afkræfte nogle af myterne og forhåbentligt skabe mere gennemskuelighed for alle.

Læs mere om musikparlamentet og programmet her.


Comment on this post

Nyhedsbrev