Musikparlamentet stiller skarpt på myterne i musikbranchen

Musikparlamentet logo

Musikparlamentet inviterer inden for til et arrangement om myter i musikbranchen, og dem er der en hel del af. Panelet består af prominente og professionelle musikfolk, der skal hjælpe med at besvare de mange spørgsmål, når der sættes spot på de sejlivede myter. Inden debatten er der koncert med bandet Blaue Blume.

Du har formentlig hørt flere af udsagnene før, men er der noget om snakken eller er det bare ren luft? Det har Musikparlamentet sat sig for at undersøge, og de kommer bl.a. ind på følgende myter:

MYTE: Kender du ingen i branchen, slår du aldrig igennem!
MYTE: Stjernen, der blev glemt: Talentshow er en forbandelse!
MYTE: Airplay er vejen frem – men kender du en radiovært!?
MYTE: Djs er ikke rigtige musikere!
MYTE: Kontanthjælp – musikbranchens uofficielle kunststøtte?

Deltag i Musikparlamentets arrangement og find ud af, hvad der er op og ned og sandt eller falsk, når det kommer til myterne i musikbranchen. Og få selv stillet nogle af de mange spørgsmål, du garanteret ligger inde med. NU har du muligheden for at få dem besvaret.

Panelet, der afliver eller genopliver myterne denne aften, er:
Camilla Jane-Lea: Radiovært på P3, P6 Beat og vært på musikprogrammet Backstage på DR2
Søren Christensen: Sangskriver og guitarist i The Blue Van
Lasse Lindholm: Kommunikationschef for IFPI og ex hip hopper
Carla Camilla Hjort: Stifter af Artrebels, kvinden bag Trailerpark Festival, Dj og musikproducent

Moderator er Torben Eik, partner i firmaet YourWaves og daglig leder af Musikparlamentet.

Program:
18.30: Dørene åbnes til Planeten (4.sal)
19.00-19.30: Livemusik med Blaue Blume
19.30-19.45: Pause
19.45-21.30: ”Myteparlamentet”

Sted: Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13, 1466 København K
Entré: 50 kr.

 


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder