Musikparlamentet klar med nye debatter

Musikparlamentet logo

Musikparlamentet går efteråret i møde med nye spændende debatter. Førstkommende debat bliver om frivillighed i musiklivet, dernæst debatteres, på Spil Dansk Dagen, det danske ved dansk musik og senere på efteråret er det planen at de studerende på Music Management på RMC skal arrangere en debat.

 

Program og dato for de førstkommende debatter er som følger:

28. september – København & Aarhus

Dobbeltarrangement om frivillighed i København og Aarhus –
“Frivillighed i musiklivet – Hvad betyder frivillighed for kulturen?”

I slutningen af september kaster Musikparlamentet sig ud i et dobbeltarrangement i hver sin ende af landet i henholdsvis København og Aarhus. Samme emne bliver taget op og panelerne vil blive stillet de samme spørgsmål.

Det er ingen hemmelighed at frivillighed er særdeles udbredt i musiklivet. Musikparlamentet har sat sig for at undersøge, hvad det betyder for musikken og kulturen, at der bruges frivillighed i så stort et omfang. Er det konkurrenceforvridende, hæmmer det professionalisme og er det overhovedet så smart som vi tror? Det er blot nogle af de spørgsmål, panelerne vil blive stillet.

 

25. oktober – København

Debat på Spil Dansk Dagen –
“Er der overhovedet noget særlig dansk ved dansk musik?”

I anledningen af Spil Dansk Dagen laver Musikparlamentet live-analyse af det danske musikliv med fokus på det unikke ved dansk musik. Analysen skulle gerne munde ud i inspiration til hvad man kan gøre for at få mere dansk musik eksponeret i udlandet.

Udover debat og live-analyse, vil der naturligvis være koncert med dansk musik samt en DJ der spiller musik med dansk lyd.

Arrangementet præsenteres sammen med Rytmisk Center.

 

15. november – København

Samarbejde med de studerende på Music Management

For tredje år i træk har Musikparlamentet indgået et samarbejde med uddannelsen Music Management på RMC. De studerende har, som en del af deres pensum fået til opgave at lave et debatarrangement i Musikparlamentregi. De studerende er ansvarlige for valg af emne og rammer for debatten.

 

Læs mere om Musikparlamentet og arrangementerne her.

 


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder