Musikbranchen igen i fremgang

streaming570px

(Uddrag fra pressemeddelelse fra IFPI d. 13. september 2013)

Efter mange års krise har de danske musikselskaber nu formået at vende tilbagegang til markant vækst. Den positive udvikling skyldes ikke mindst samarbejdet med streamingtjenester som TDC Play, Spotify og WiMP. Det viser branchens halvårlige nøgletal, der bliver offentliggjort i dag.

Nøgletallene, der kommer fra musikselskabernes brancheorganisation IFPI, viser en samlet vækst i branchen på hele 9 %, når man sammenligner første halvår af 2013 med første halvår af 2012.

Væksten kommer entydigt fra samarbejdet med streamingtjenester som TDC Play, Spotify og WiMP, der i årets første seks måneder indbragte over 80 mio. kroner mod godt 39 mio. kroner i 2012. Det er en samlet vækst i streamingindtægter på hele 108 %. Dermed er streamingtjenesterne i løbet af det sidste år blevet musikselskabernes største indtægtskilde og udgør nu 45 % af det samlede marked. Indtægterne fra salg af fysiske musikprodukter som cd’er udgør nu kun 26 % af det samlede marked og er dermed en mindre indtægtskilde end henholdsvis streaming og download.

Læs mere her:
Pressemeddelelse IFPI
Nyhed på IFPI.dk

FOTO: Flickr: photosteve101/ www.planetofsuccess.com/blog/


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder