Kvinder eller ej ….Er der balance i musikken?

En ny rapport viser, hvor let spil (eller hvor svært) kvinderne har med at blive en aktiv del af musikken:

Dansk Artist Forbund (DAF), Danske Populærautorer (DPA), Dansk Musiker forbund (DMF) og Danske Jazz, Beat og Folk Autorer (DJBFA) har sammen taget initiativ til en kortlægning af kønsbalancen i rytmisk musik.

De fire organisationer inviterer derfor til stormøde om kønsbalancen i rytmisk musik. For at drøfte tallene, om disse skal have konsekvenser og i givet fald hvilke… En række indbudte debattører og musikere giver deres bud. Inputs fra mødedeltagerne er også meget velkomne.

Dagens program indeholder en offentliggørelse og præsentation af rapporten: ”Kønsbalancen i rytmisk musik” udarbejdet af konsulentfirmaet NIRAS. Der følges op med indlæg og paneldebatter, hør blandt andet: Popkollo (se), musiker og komponist Kirstine Stubbe Teglbjærg, leder af Betty Nansens Teater Henrik Hartmann, musiker Band Ane m.fl. …og dig! Katrine Nyland Sørensen vil lede os igennem det hele og holde den røde tråd.

Rapporten ”Kønsbalancen i rytmisk musik” kan downloades her.

Stormødet finder sted tirsdag d. 28. februar 2012 på Rytmisk Musikkonservatorium, København kl. 10-15. Tilmelding senest d. 22. februar til Niels Offenberg på kvinderellerej@gmail.com.

Programmet er som følger:
9.30: ankomst, kaffe, te, morgenbrød.
10.00: Velkomst og præsentation af dagens program.
10.15: Musikalsk indslag: Band Ane.
10.25: Rapporten, “Kønsbalancen i rytmisk musik”.
11.00: Pause.
11.10: PopKollo v. Hanna Rothelius.
11.40: Kirstine Stubbe Teglbjærg (Blue Foundation, billedet) fortæller om sine personlige erfaringer og betragtninger.
12.00: Frokost.
12.40: Musikalsk indslag: Simona Abdallah.
13.00: Paneldebat.
14.00: Paneldebat.
15.00: Stormødet slutter.

 

 


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder