Kunst- og kultur på Folkemødet 2015

MIR_logo_2014 (2)

Igen i år samles Danmarks centrale kunst- og kulturorganisationer for at sætte kunst og kultur på den politiske dagsorden. Velkommen til seriøst underholdende debat, musik og performance med nogle af landets største kunstnere, skarpeste meningsdannere og mest markante politikere.

 

Til juni drager Dansk Live sammen med kunst- og kulturlivet til Bornholm, hvor vi sammen opbygger scene, bar, svedehytte og lækkert loungeområde til tre dages intenst fokus på kulturpolitik i Rosengade.

Mød kulturminister Marianne Jelved, De Konservatives kulturordfører Lars Barfod, forfatter Knud Romer, formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo, Roskilde Festival og mange flere i debatter om kunst og kultur. Vær med til at debattere, hvad skal vi med den, hvad skal den kunne og koste, hvem repræsenterer den osv. Og oplev kunstnere som Mads Langer, Szhirley, Hassan Preisler og Lilibeth Cuenca Rasmussen – og mange flere.

Jelved RosengadeRosengade Kunst og Kultur 2013: Kulturminister Marianne Jelved og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. (foto: Karen Bendix) 

 

Debat, kunst og underholdning
Tre dage hvor politikere, meningsdannere og kunstnere m.fl. debatterer, quizzer og battler tilsat – selvsagt – en masse koncerter, performances og andre kunstneriske og kulturelle oplevelser. Det hele foregår i Rosengade på scenen, i baren eller i en ægte svedehytte, men også rundt om på gader, stræder, på torve og i busser. Beware, kulturens stemme gjalder overalt på Folkemødet i år!

På programmet er der aktuelle kulturpolitiske debatter om uddannelse, kulturel mangfoldighed og kunstnerisk frihed, om hvorfor vi støtter kunsten, om kunst og kultur i folkeskolen, om diversitet i kunsten – hvad går vi glip af, når den mangler – kreativ økonomi i den kreative industri, og meget mere.

Igen i år vil vores kære værter Anders Breinholt og Lene Johansen styre slagets gang og stå for at inspirere og ruske op i deltagernes komfortzoner.

Alle tre dage har fokus på kerneværdier i vores samfund såsom demokrati, ytringsfrihed, diversitet, kreativitet, uddannelse og ligeværd – alt sammen bundet op på kunst og kultur.

 

Ubehandlet WebpixRosengade Kunst og Kultur 2014 (Foto: Henning Hjorth) 

 

Program dag og nat
Når dagen går på hæld og kulturpolitikken er endevendt, pirket til og måske fået et kærligt skub bagi, er der stadig masser af gang i Rosengade.

Musikalsk er der optræden af kendte og anerkendte kunstnere som Mads Langer, Niels Hausgaard, Barbara Moleko og Dario Campeotto. Performancekunsten er stærkt repræsenteret af Lilibeth Cuenca Rasmussen, Olof Olsson og Hassan Preisler. Og tegnere illustrerer og dokumenterer hele forløbet undervejs.

Vi ses til Folkemødet, om dagen til debat med markante politikere, meningsdannere og kunstnere, om aftenen til fest og fadbamser i loungen ledsaget af kendte musikere, der spiller op.

Det hele starter torsdag den 11. juni til og med lørdag den 13. juni. Rosengade har det hele – Kunst og Kultur Live!

 

Rosengade - Kunst & Kultur live 2014Rosengade Kunst og Kultur 2014 (Foto: Henning Hjorth) 

 

Bag Rosengade Kunst og Kultur Live! står organisationerne:
Dansk Artist Forbund ● Dansk Musiker Forbund ● Koda ● Dansk Live ● Dansk Kapelmesterforening ● Dansk Korforbund ● Dansk Kunstnerråd Billedkunstnernes Forbund ● Danske Bladtegnere ● Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere ● Foreningen af Kunsthaller i Danmark Dansk Skuespillerforbund ● Dansk Solistforbund ● Gramex ● Dansk Musikforlæggerforening ● Organisationen Danske Museer

I samarbejde med Roskilde Festival, Statens Kunstfond og Royal Unibrew.

 

Links:
Rosengade på Facebook


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder