Klaverfabrikken udnævnt som fyrtårn

klaverfabrikken_live_logo2

Klaverfabrikken i Hillerød er netop blevet udvalgt til at være Kulturministeriets fyrtårn i 2015.

Kulturminister Marianne Jelved har udnævnt 2015 til ungekulturår. Formålet er at skabe fokus på unges egne kunst- og kulturprojekter. I den forbindelse bliver der søsat forskellige initiativer og puljer. Et af disse er ungekulturelle fyrtårne, hvor kulturinstitutioner med unge som medudviklere skaber nye, anderledes kulturtilbud.

Kulturstyrelsen har i samarbejde med 25 unge udvalgt de to fyrtårnsprojekter; det regionale spillested i Hillerød: Klaverfabrikken som fyrtårn samt Museum Østjylland og Randers Ungdomsskole: #pastmypresent. Med titlen følger også et beløb 250.000 kr.

I løbet af ungekulturåret vil fyrtårnsprojekterne dele både viden, erfaring, frustrationer og udfordringer med både kulturprofessionelle og andre interesserede.

For Klaverfabrikken i Hillerød betyder det, at de unge nu overtager kontrollen og fra 1. juli får det fulde ansvar for Klaverfabrikken og dets arrangementer.

Læs mere her:
www.kulturstyrelsen.dk


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder