Fatter Eskil fylder 40 og sætter 40.000 på højkant

fattereskilprisen

Det aarhusianske spillested, Fatter Eskil, fejrer i år 40 års jubilæum som LIVE spillested. Det markeres med en lang række jubilæumskoncerter og ikke mindst en omfattende LIVE konkurrence for nye talenter og upcoming bands med mulighed for at vinde Fatter Eskil Prisen og en hovedpræmie på 40.000 kr.

24 ambitiøse bands/kunstnere skal dyste LIVE, på tværs af genrer og erfaring, om publikumsstemmer, “FATTER ESKIL PRISEN” og en førstepræmie til en værdi af 40.000 kr.

Fatter Eskil har igennem de sidste 40 år bidraget bredt til musikkulturen i Aarhus, de senere år med særlig fokus på at udbygge og styrke rammerne og vilkårene for upcoming musik. Konkurrencen og Fatter Eskil Prisen skal være med til at give publikum nye oplevelser, upcoming musikken et fortjent skulderklap og nye talenter et kærligt skub op ad den musikalske rangstige.

Konkurrencen består af to indledende runder og kulminerer i en stor finale den 24. oktober. Første runde skydes i gang torsdag den 2. maj.

 

Læs mere her


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder