Endnu en rekord i musikbranchen

Koda_crop_Side_01

Koda havde et rekordår i 2015 og fremhæver selv de digitale udfordringer som de væsentligste. 

Koda kunne i tirsdags fremlægge en rekordstor omsætning på 861 mio. kr. Sammen med tal fra livescenen, offentliggjort tidligere på året (se artikel: “Livemusik i vækst“), er det endnu et tegn på vækst i branchen.

Det er glædeligt for både artister, livescenen og for publikum. Koda bidrager til at udvikle hele musikscenen, og især den del som betegnes de kulturelle midler er interessant for livescenen, her kan man, størrelsen taget i betragtning, ønske sig en bedre fordeling af midlerne.
Det fremgår samtidig, at streaming er en voksende indtægtskilde, hvilket ikke kommer som en overraskelse, mens en stor del af indtægterne stadig går udenom rettighedshaverne.

De Kulturelle Midler
Kodas Kulturelle Midler bidrager med udvikling i et bredt spektre af musiklivet, “fra skabelsen af ny grænseoverskridende musik til livescenerne, fra studierne til writing camps i hele verden, og med til at styrke komponisters, sangskriveres, produceres og tekstforfatteres politiske stemmer både nationalt og internationalt.” (Kodas Kulturelle Midler)

Ca. 10 pct. af den rekordstore omsætning i 2015 gik til de kulturelle midler. Det blev til i alt små 74 mio. kr. som udgør et væsentligt bidrag til udvikling på musikområdet. Næsten halvdelen af midlerne gik i 2015 til arbejdslegater og produktionsstøtte, mens en betydelig mindre part gik til festivaler og koncerter. Det bliver derfor interessant at se, hvordan de kommende vedtægtsændringer vil kunne bidrage til at udvikle koncertområdet.

Ny struktur kan gavne livescenen
Som det fremgik tidligere på året, bebudede kulturminister Bertel Haarder en ændring i Kodas fordelingspolitik jf. EU lov om de såkaldte kollektive rettighedsorganisationer (kilde:Berlingske Business). Fremover skal midlerne kunne søges af alle rettighedshavere, og ikke kun de som er medlem af musiklivets foreninger.
Det vil givetvis skabe en forandring i fordelingen af de kulturelle midler. Forhåbentligt til gavn for hele musiklivet og livescenen.

Find hele Kodas årsberetning her. Læs om de Kulturelle Midler her.


Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder