Eftertanker fra Kulturministerens Røddingmøde

black-and-white-music-headphones-life-large

Seks eftertanker fra Kulturministerens Røddingmøde 2016

Af Dansk Lives bestyrelsesformand, Poul Martin Bonde.

Kære Bertel Haarder,

Tak for invitationen til ”Kulturministerens Røddingmøde 2016”. Det var en fornøjelse, at tilbringe et døgns tid sammen med så mange engagerede og passionerede mennesker fra kulturlivet.

Overskriften for mødet var ”Hvordan får vi mere kultur ud af kulturkronerne” så som en tak for sidst – og for at kvittere for det gode initiativ, får du her seks eftertanker, som Røddingmødet satte i gang hos mig:

  1. En vigtig ting jeg tog med mig hjem fra den gamle højskole, var Hella Joofs gode forslag om at droppe begrebet ”kulturstøtte” og i stedet snakke om offentlige ”investeringer i kunst og kultur”. Det giver mening – for selvfølgelig skal vi vedblivende kæmpe for øgede investeringer fra det offentlige i noget så vigtigt som kunst og kultur, sideløbende med at vi bruger de midler der pt. findes så optimalt som muligt og vedblivende arbejder for partnerskab med andre, så vi også kan få bragt investeringer udefra ind i dansk kunst og kultur.
  1. Slip kulturkronerne løs! Et helt enkelt og meget billigt forslag, der med det samme giver mere for de samme penge: Drop den store mængde af afrapportering og dokumentation, der er forbundet med selv små bevillinger… Tro på, at de projekter, man har valgt at investere i også kan leve op til intentionerne og giv dem mulighed for, at navigere så frit som muligt, hvis kunsten undervejs skulle bevæge sig nye steder hen.
  1. Samarbejder a): bryd siloerne ned imellem det offentliges forskellige kasser og kulturlivet. Vi har de mest fantastiske spillesteder, teatre og kulturhuse i rigtig mange byer. Tænk om det var her, skoleeleverne hvert år oplevede kunst og kultur i rammer der er skabt til det. Tænk om busserne, der kører skoleelever til svømmeundervisning, på vej hjem rundede det lokale spillested, hvor aftenens act var kommet i god tid, klar til at give eleverne en nær-oplevelse og sjælden lejlighed til at komme helt tæt på skaberne. Måske suppleret med masser af bevægelse til rytmer og lys fra stedets professionelle anlæg. Eller hvad med en lektion i geografi og eller samfundslære bundet op på musikere og musik fra verdens brændpunkter (de har de gjort med succes i Hillerød!). Og måske ligefrem en matematiktime med udgangspunkt i konkrete kunstnerkontrakter. Det kunne give eleverne en fornemmelse af sammenhængen mellem ølsalg, offentlig investering og entre – eller hvor mange tariffer der giver en årsløn.
  1. Samarbejder b) bryde siloerne ned imellem kulturlivet og det private erhvervsliv. Kommunikationskonsulent, Christian Have berettede på mødet om det store uudnyttede potentiale i øget samarbejde mellem erhvervsliv og kultur. Der var deciderede hug fra Tiger-stifteren Lennart Lajboschitz (frit gengivet efter hukommelsen):»Kulturfolk er meget kreative, hvad angår det kunstneriske, men jeg har sjældent mødt nogle mere forstokkede hvad angår det driftsmæssige”.Jeg ved ikke, hvilke kulturfolk de to møder til daglig, men når jeg tænker på deltagerne i Rødding-mødet, så ved jeg positivt, at mange af gæsterne er endog super dygtige til at få suppleret de offentlige investeringer med såvel publikumsindtægter som midler hentet via samarbejde med erhvervsliv og fonde. Det kan selvfølgelig altid blive bedre – og en forfinet dialog mellem erhvervsledere og kunstnere er en god ide. Det kunne være temaet for det næste Røddingmøde, hvor der oplagt kunne inviteres flere af begge slags.
  1. Oplevelsesøkonomi = iværksætteri i særklasse! Hvis man kigger på den rytmiske livemusik, så er mit bud, at den i høj grad spiller i et miljø af super-iværksættere. Det hele starter med en sang – og vokser derfra til milliarder af streams og koncerter for tusindvis af publikummer. Og tro mig, der er ingen der bliver sangskrivere fordi nogen beder dem om det. Der er heller ikke mange spillesteder eller festivaler der er blevet til, fordi politikere ønskede det og har sat penge af til det. Tværtimod er langt størstedelen af vores spillesteder og festivaler skabt af folk, der ikke kunne lade være. Ildsjæle der, meget ofte uden nogen form for støtte eller for private midler, fik banket en musikklub eller en lokal festival op. Disse er siden blevet til ryggraden i den danske livescene – fornuftigt bakket op af offentlige investeringer, der primært går til at skabe gode professionelle rammer for oplevelsen og til den kunst der ikke er forretning i sig selv. Såvel hvor det drejer sig om vækstlag som den elite, der er med til at drive hele området frem ved at tage chancer og satse på det usikre og måske ligefrem smalle eller eksperimenterende. Til orientering er de samlede offentlige investeringer til området for rytmisk livemusik på omkring 110 mio.kr. årligt – og jf. seneste udgave af ”Dansk Musikomsætning” omsatte livemusikken i 2015 for mere end 3,8 milliarder kr. og skabte mere end 2200 årsværk. Så tænk, hvad man kunne få ud af at fordoble de offentlige investeringer på området og satte 200 mio. kr. af til at lade musikken spille endnu bedre.
  1. Flere aktører foreslog, at seminar overskriften måske burde have været ”Hvordan får vi bedre kultur ud af kulturkronerne”. Gerne for mig, bare vi undervejs altid husker på, at noget af det virkeligt smukke ved kunst og kultur er, at det er noget i sig selv, som man ikke kan hverken måle eller veje det, og som i de bedste øjeblikke både er samfunds- og individomstyrtende. Og at kultur samtidig er noget der, med beskedne investeringer, også kan skabe jobs, sammenhængskraft og udvikling.

Endnu engang tak for invitationen, må du have startet en god tradition.
Vores kunst og kultur er alt for væsentlig, til ikke at blive både udfordret og diskuteret hele tiden!

Gode hilsner,
Poul Martin Bonde
Formand, Dansk Live/Talsmand, Smukfest.

pexels-photo-27476-large


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder