Danske virksomheder får musikguide

Musik & brands - en guide til virksomheder

Musikzonen udgiver en praktisk manual til erhvervslivet, der fortæller om fordelene ved at bruge musik.

Musikere med ambitioner om at samarbejde med erhvervslivet får nu et rigtig godt kort på hånden. Musikzonen har nemlig netop udgivet guiden “Musik & Brands – en guide til virksomheder”, der fortæller om fordelene ved at bruge musik i markedsføringen.

Guiden er lavet sammen med DI, KODA, Gramex og IFPI og er fyldt med inspirerende cases, information og fakta om muligheder, priser og regler.

– Musik taler direkte til følelserne og bliver allerede brugt med succes af de virksomheder, som er mest fremme i skoene. Men der er stadig mange, der ikke har fået øjnene op for dette vigtige redskab, så vi håber, at vores medlemmer bliver inspireret af guiden og går i gang med at undersøge, hvordan de kan bruge musikken, siger branchedirektør Tom Togsverd fra DI.

Musikzonen har i mere end to år arbejdet på at få mere musik i erhvervslivet, og ifølge netværksorganisationens direktør, Lisa Klint, kommer guiden på det helt rigtige tidspunkt:

– Vi oplever en stor interesse for at bruge musik i markedsføring, men også et stort behov for hjælp til at komme i gang. Derfor har vi lavet denne guide, som forhåbentlig vil få endnu flere virksomheder til at tænke musikken ind, siger hun.

 

Links:
www.musikzone.dk
”Musik & Brands – en guide til virksomheder” udgives både som minifolder og i en elektronisk version, som kan findes her

 


Comment on this post

Nyhedsbrev



Tidligere Nyheder